Madpakker

Mangler du idéer til madpakken? I denne kategorier er der samlet over 200 opskrifter med inspiration til madpakken. Her er der både idéer til børnenes madpakke og til de voksnes. Der er idéer til snacks, tilbehør, sandwiches, bagværk, måltidssalater og meget andet.

Idéer til madpakken

Jeg har masser af idéer til madpakken! Jeg elsker en god rugbrødsmad – når der er spændende topping på. Men jeg elsker endnu mere en god sandwich, lækre pizzasnegle, pølsehorn eller en god måltidssalat.

Hvad kan man komme i madpakken til børn?

Gnavegrønt, frugt og bær er altid lækkert i madpakken sammen med en god sandwich, pølsehorn, pizzasnegle, pirogger, minitærter eller en lækker lille pastasalat med grønt og små frikadeller til.

Hvad kan man komme i madpakken til voksne?

Jeg elsker særligt en god sandwich, pitabrød med fyld, en pastasalat, wrap med fyld, rissalat eller en lækker måltidssalat med f.eks. quinoa eller ovnbagte søde kartofler. Hvis aftensmaden er mad, som også sagtens kan bruges i madpakken, så laver jeg ofte lidt ekstra, så der er nemt til et par dage.

Har du mikroovn på arbejdet, så giver det endnu flere lækre muligheder til madpakken! Gå endelig på opdagelse her i madpakkekategorien.

Snacks til madpakke

En lang dag i skole eller på arbejde? Så er snacks rigtig rart i madpakken. Lidt ekstra energi eller noget til at tage sulten sidst på dagen.

Her kan jeg f.eks. anbefale små butterdejshapsere, minitærter eller hjemmelavet hummus i en lille bøtte med gnavegrønt til – det er så lækkert!

Mere madglæde på Instagram

Følg med på Instagram, hvor jeg deler madvideoer, nye opskrifter og hverdagsglimt fra mit køkken.