Kartoffelsalat Med Bagte Peberfrugter, Feta, Rucola Og Karameliseret Mandler Med Karry

Kartoffelsalat Med Bagte Peberfrugter, Feta, Rucola Og Karameliseret Mandler Med Karry

En virkelig lækker kartoffelsalat med bagte peberfrugter, feta, rucola og sprøde karameliseret mandler med karry. En anderledes kartoffelsalat, som både egner sig til hverdag og fest. Familien vil elske den og gæsterne vil elske den.

Jeg elsker altså bare kartoffelsalat og specielt anderledes kartoffelsalater! Jeg har alle mine kartoffelsalater lige HER, hvor du også vil finde specielle kartoffelsalater som kartoffelsalat med fetacreme og kartoffelsalat med flæskesvær – mums!

Jeg har oprettet en gruppe på Facebook dedikeret til min blog her, hvor jeg vil dele hver gang der kommer noget nyt på bloggen, jeg vil også dele videoer jeg laver i køkkenet og I er mere end velkommen til at spørge løs derinde, hvis I har spørgsmål til mine opskrifter! I er mere end hjertelig velkommen derinde – gruppen er lige HER. 

Du kender godt brændte mandler ikke? De smager jo herligt. Jeg valgte at give dem et saltet twist denne gang og tilføjede samtidig karry og BOOM! De perfekte søde og salte nødder til salater (og snack). Jeg lod dog mandlerne få længere tid på panden en normalt, så de blev dækket i hård karamel i stedet for sukkermasse.

4-6 personer

Du skal bruge:

Ovnbagte kartofler:

650 gram nye kartofler
2 spsk olie
Salt og peber

Ovnbagte peberfrugter:

2 peberfrugter
2 fed knust hvidløg
2 spsk olie
Salt

Karameliseret mandler:
200 gram mandler
150 gram sukker
75 ml vand
1 tsk salt
1½ tsk karry

Andet:

2 spsk olie
1 spsk citronsaft

200 gram feta (f.eks. puck skåret i mindre tern)

Et par håndfulde rucola


Sådan laves kartoffelsalaten:

Tænd ovnen på 180 grader varmluft.

Skyl kartoflerne og skær dem i halve eller kvarte (alt efter størrelse) og kom dem i en pose med olie, salt og peber.

Ryst posten godt og kom dem på en bageplade og skub dem til den ene side (der skal være plads til peberfrugt senere).

Kom bagepladen i ovnen i 10 minutter.

I mens skæres peberfrugterne i 1 cm tykke strimler og kommes en pose med hvidløg, salt og olie.

Ryst posen godt.

Når de 10 minutter er gået, så kommes peberfrugterne på den anden halvdel af bagepladen og det hele skal nu have 20-25 minutter mere eller indtil peberfrugterne har sorte spidser og er godt bløde.

Herefter tages pladen ud og lad det hele køle ned.

Nu til mandlerne.

Kom mandler, sukker, vand, salt og karry på en pande.

Skru helt op for varmen og rør i det engang i mellem.

Det vil begynde at boble og på et tidspunkt vil massen blive meget tør – det er fordi vandet forsvinder.

Bliv ved med at røre i det engang i mellem og på et tidspunkt vil sukkeret begynde at smelte igen.

Normalt ville jeg tage mandlerne af, når sukkeret begynder at smelte en smule, når jeg laver brændte mandler. Men det laver vi ikke i dag! I dag laver vi en form for brittle, som er mandler i en hård karamel.

Så du skal blot lade sukkeret smelte helt og så har du en flot mørk karamel.

Hæld alt ud på en bageplade med bagepapir og lad det køle ned. Karamellen vil sætte sig og blive hård og når det er kølet helt ned, så kan du hakke det groft.

Kom kartofler og peberfrugt op i en skål og tilføj 2 spsk olie, 1 spsk citronsaft og lidt ekstra salt.

Vend så rucolaen i og feta – pas på ikke at røre for meget.

Nu er kartoffelsalaten klar til at blive serveret med masser af sprøde karameliseret mandler ovenpå.

Velbekomme 🙂

Vil du gerne være sikker på at vide, når jeg har en ny opskrift på bloggen? Så kan du følge min madblog på Facebook lige her.

Jeg lægger også ind i mellem mini videoer op af mine retter, så du nemt kan se om opskriften er noget for dig 🙂 Det ville gøre mig så glad, hvis du vil følge med på siden!

Jeg er også at finde på Instagram 🙂

Mangler du endnu mere mad inspiration? Så kan jeg anbefale at bruge Pinterest! Du er mere end velkommen til at følge med lige her 🙂



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *