Kylling Crunch Wraps

Kylling Crunch Wraps

Fantastisk ret! Jeg blev inspireret af Taco Bell’s crunch wrap til at lave disse kyllinge crunch wraps. Indeni er der stegt kylling med tacokrydderi, ost, tortilla chips og andet godt!

Det her er ikke en typisk crunch wrap, hvis I kender dem fra Taco Bell. Det her er min egen ret, hvor jeg har hentet inspiration fra Taco Bell. Jeg har aldrig været på Taco Bell, men deres idé om en crunch wrap lød ret lækker! Det er en crunch wrap, fordi der er tortilla chips indeni, som giver wrappen en god sprødhed. Den laves normalt med hakket oksekød. Jeg laver dog min cremet kyllingestyle med tacokrydderi!

6 wraps

Du skal bruge:

*6 extra large wraps – ikke de almindelige for så kan du ikke lukke dem.

600 gram kyllingebryst
Salt og peber
Lidt olie til stegning

2 dl creme fraice
1 dl mayonnaise
2 spsk tacokrydderi

Revet cheddar
Tortillas chips
Iceberg hakket
Rødløg hakket

Evt lidt olie til stegning

* Hvis du ikke kan finde de store wraps / tortillas, så kan du sagtens bruge de almindelige og blot folde den som en normal lille burrito og lukke enderne, så fyldet ikke ryger ud, når de steges.

Sådan laves de:

Steg kyllingebrysterne på en pande med lidt olie, salt og peber.

Når kyllingebrysterne er færdige, så skæres de ud i meget små stykker.

Bland kylling med creme fraiche, mayonnaise og tacokrydderi.

Tag nu en stor wrap og kom lidt revet cheddar ost i midten, så noget at kyllingemikset, så 5-7 tortilla chips og tryk spidserne ned, så de ikke ender med at lave hul i tortillaen, når der foldes. Kom nu salat og rødløg på og slut af med mere ost.

Nu skal alle enderne foldes ind mod midten, så den ser sådan her ud:

Gør dette ved alle 6 wraps.

Steg dem nu en ad gangen med lukningen ned af først på en tør pande ved lav til middel varme. Osten skal gerne smelte indeni og tortillaen skal kun blive god gylden og ikke for mørk. Kan din pande ikke holde til at stege tørt, så kan du komme en smule olie på.

Når de alle er flotte gyldne, så er de klar til at blive serveret.

Velbekomme! 🙂

Vil du gerne være sikker på at vide, når jeg har en ny opskrift på bloggen? Så kan du følge min madblog på Facebook lige her.

Jeg lægger også ind i mellem mini videoer op af mine retter, så du nemt kan se om opskriften er noget for dig 🙂 Det ville gøre mig så glad, hvis du vil følge med på siden!

Jeg er også at finde på Instagram 🙂

Mangler du endnu mere mad inspiration? Så kan jeg anbefale at bruge Pinterest! Du er mere end velkommen til at følge mig derinde 🙂



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *