Kyllingespyd i airfryer

Kyllingespyd i airfryer er så nemt tilbehør til aftensmaden og så passer de sig selv i airfryeren, imens du kan lave en skøn salat og evt. lune lidt brød til.

Brug de hjemmelavede kyllingespyd i airfryer til aftensmaden eller frokosten. De kan bruges både til hverdagens travle dage eller til weekenden eller gæster. Tilbehøret styrer du selv om det skal være nemt eller noget der tager lidt længere tid. Prøv f.eks. med en god kålsalat og en hjemmelavet dressing til.

Jeg laver kyllingespyd med udbenet lårkød, da det er mørkt kød og giver et mere saftigt resultat. Kødet er samtidig også mere tilgivende end brystkød, så det er sværere at tilberede tørt. Så topper jeg med hjemmelavet pesto, men du kan bruge lidt den pesto, som du bedst kan lide.

Prøv også marinerede kyllingespyd eller kyllingelår i airfryer

Kyllingespyd i airfryer

Kyllingespyd i airfryer

Ingen bedømmelser endnu
Print Bedøm Pin
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 25 minutter
Samlet tid: 35 minutter
Antal pers.: 5 stk

Ingredienser

  • 700 g udbenet kyllingeoverlår se gerne noter længere nede.
  • olie
  • salt
  • peber
  • 5-8 spsk pesto
  • 10-20 g revet parmesan eller grana

Sådan gør du

  • Fordel kyllingen på 5 spyd – er dine spyd lidt for lange til din airfryer, så klip dem lidt kortere før du kommer kylling på.
  • Pensl dem med lidt olie og drys med salt og godt med peber. Kom lidt vand i bunden af kurven til airfryeren og kom så rist og spyddene i kurven.
  • Bag dem i airfryeren på 200 grader i ca. 25 minutter.
  • Smør pesto ovenpå alle de færdige kyllingespyd og riv parmesan over, så er de klar. Velbekomme.

Video

Tips til opskriften

Opskriften giver 5 kyllingespyd og beregn kun 1 kyllingespyd per person, da de er ret store.

Jeg udbener 1600 g hele kyllingelår – fjerner skindet først og fryser ned til noget andet. Det gav mig cirka 700 g klar kyllingekød, men du kan også købe udbenet kyllingeoverlår. Du kan også godt bruge bryst i stedet for, men bryst er lyst kød, så det skal have kortere tid i airfryeren og holder sig ikke helt så saftig.

Kyllingespyddene er allerbedst nylavet, så de er varme og lækre. Men de kan også nydes kolde til frokost eller med på tur.

Kyllingespyd i airfryer

Følg endelig med på de sociale medier, hvor jeg deler en masse lækkerier. Du kan finde mig på Instagram og Facebook.

0 kommentarer

Tilføj en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering