Rispapirspakker med fars stegt sprøde på panden smager himmelsk. Jeg serverer dem med lidt soya og chiliolie. Disse pakker minder meget om dumplings uden at skulle lave en hjemmelavet dej. Jeg elsker dog også hjemmelavede dumplings med hjemmelavet dej.

Disse rispapirspakker er super nemme at lave helt færdige dagen før de skal bruges – de kan nemlig lunes på panden, indtil de er sprøde igen og så smager de som nylavet. Man kan lige så godt lave en stor portion, så er der er til et par dage – de smager så godt.

Det gode ved disse pakker er at de kan nydes alene som måltid eller som en del af f.eks. en dim sum servering med f.eks. små forårsruller og kinesiske kødtærter til også. De er også lækre med en servering stegte nudler til.

Prøv også kæmpe dumplings.

Rispapirspakker
Udskriv Pin Opskriften
4.91 fra 10 stemmer

Rispapirspakker

Lækre rispapirspakker der minder meget om dumplings – de smager så godt!
Ret Rispapirspakker
Køkken Asiatisk
Keyword Dumplings, Rispapir
Forb. tid 1 time 20 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 1 time 40 minutter
Antal 30 stk

Ingredienser

  • 60 plader rispapir svarende til 600 gram
  • 400 g hakket kylling
  • 500 g hakket svinekød gerne høj fedt%
  • 3 bundt forårsløg
  • 4 fed hvidløg
  • 3 spsk brun farin
  • 4 spsk soya gerne healthy boy thin soy eller maggi (på flaske)
  • Olie til stegning
  • Chiliolie hjemmelavet til servering
  • Soya til servering gerne healthy boy thin soy eller maggi (på flaske)

Sådan gør du

  • Hak forårsløg (gem lidt til servering) og press eller finhak hvidløg.
  • Kom kylling, svinekød, forårsløg, hvidløg, farin og soya i en skål og mix det godt sammen.
  • I et fad (hvor der er plads til rispapir) kommes koldt vand og et stykke rispapir ligges i – i 10 sekunder.
  • Tag det op og lad det dryppe af og kom et god spsk kødfyld i midten (se gerne video længere nede i indlægget).
  • Er papiret stadig lidt for stift så vent nogle sekunder (imens kan det næste stykke rispapir kommes i vandet).
  • Så skal rispapiret foldes om farsen og pakken lægges ovenpå det nye stykke rispapir der lige har lagt i vand. Læg pakken med de lukkede ender nedad og fold dette stykke rispapir rundt om – se evt. video længere nede i indlægget.
  • Så du har fold på den ene side og fold fra det andet rispapir på den modsatte side – og derved et tykt lag rispapir på hver side. Det er vigtigt med disse to lag, så de ikke springer på panden.
  • Læg pakken på et stykke bagepapir.
  • Gentag processen, indtil du har brugt alt farsen – jeg fik cirka 30.
  • Så skal der tilføjes lidt olie på en pande og pakkerne steges 4-6 ad panden ved middelvarme, så de kan nå at blive færdige indeni. Det redskab (f.eks. en tang) der bruges til at vende dem anbefaler jeg smørre lidt olie på, så redskabet ikke sætter sig fast til pakkerne. Pas på pakkerne ikke rør hinanden – de vil klistre lidt sammen så.
  • Når de er stegt gode gyldne på begge sider, skal de næste steges og dette gentages, indtil alle er stegt.
  • Så er de klar til servering.
  • Jeg serverer dem med chiliolie, maggi og evt. lidt forårsløg.
  • Velbekomme.

Noter

De kan holde sig på køl i 3-4 dage i lufttæt beholder og så skal de blot steges ved middelvarme på panden med lidt olie, indtil de er sprøde igen og så er de som nylavet. De kan derfor sagtens laves helt færdige dagen før og blot lunes på panden før de skal bruges.

Rispapirspakker

De kan holde sig på køl i 3-4 dage i lufttæt beholder og så skal de blot steges ved middelvarme på panden med lidt olie, indtil de er sprøde igen og så er de som nylavet. De kan derfor sagtens laves helt færdige dagen før og blot lunes på panden før de skal bruges.

Sådan laves rispapirspakker

Rispapirspakker
Rispapirspakker

Jeg er også at finde på de sociale medier:

Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.

Min Instagram

Jeg er desuden også at finde på Pinterest.