Ovnbagte Taquitos Med Kylling

Ovnbagte Taquitos Med Kylling

Ovnbagte taquitos med kylling og grøntsager smager så godt og er virkelig nemme at lave. De er selvfølgelig også proppet med ost. De kan nydes som aftensmad, frokost eller blot som en lækker forret eller snack.

Jeg har flere opskrifter på både stegte og ovnbagte taquitos her på bloggen. En opskrift som du bare må prøve er mine sprøde pizza taquitos!

Tips til disse ovnbagte taquitos

Du kan bruge andre grøntsager og bruge flere grøntsager og evt mindre kød.

Kylling kan skiftes ud med hakket oksekød, rester af cuvette, skinke eller andet. Hvis du bruger rent kød (i stedet for en hel kylling med ben), så skal der bruges 700-800 gram kød.

Jeg bruger cheddar og neutral flødeost, men anden ost og flødeost kan også bruges.

Ovnbagte Taquitos

Du kan også stege taquitos på en pande med en smule olie, hvis du ikke vil bage dem i ovnen. Det giver også en skøn stege flade, som smager lækkert.

Bagte Taquitos

Vælger du at fryse nogle af disse taquitos, så skal de tø op før de lunes i ovnen.

Ovnbagte Taquitos Med Kylling

Sprøde ovnbagte taquitos med cremet kyllingefyld.

Ret Aftensmad
Køkken Amerikansk
Keyword Kylling, Taquitos
Forb. tid 1 time
Tilb. tid 10 minutter
Samlet tid 1 time 10 minutter
Antal 12 stk

Ingredienser

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft.

  2. Kom kyllingen i et fad og drys med salt.

  3. Kyllingen skal have cirka 40 minutter eller, indtil gylden og lækker.

  4. I mens skære peberfrugt, rødløg og tomat i små tern.

  5. Persille hakkes.

  6. Rør flødeost med peberfrugt, rødløg, tomat, persille, cheddar, salt og peber.

  7. Tag den færdige kylling ud af ovnen, og skru ovnen ned på 180 grader varmluft.

  8. Tag kød og skind af kyllingen (jeg brugte også skindet, men du kan også vælge at spise det nu, som en lækker snack).

  9. Skær eller pil kødet i små stykker.

  10. Rør kødet i grøntsagsblandingen.

  11. Fordel fyldet i mellem de 12 tortillas, og rul dem stramt.

  12. Kom dem på en bageplade med lukningen ned ad.

  13. De skal nu bage i cirka 8 minutter eller, indtil de er gyldne og osten er smeltet.

  14. Så er de klar til servering.

  15. Velbekomme.

Opskriftsnoter

Du kan også vælge at bruge 6-8 kyllingoverlår eller kyllingebryst til disse. Hvis du bruger kyllingebryst, så steg det på panden i stedet for ovnen. 

Hel kylling med skind eller kyllingeoverlår giver den bedst smag, saft og kraft til disse taquitos. 

De færdigbagte taquitos er frysevenlige og er gode både varme og kolde.

Jeg er også at finde på de sociale medier:

Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere 😀 ) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.

Min Instagram

Jeg er desuden også at finde på Pinterest, hvor jeg dagligt deler masser af billeder fra bloggen. Pinterest er en side (eller gratis app til mobilen), hvor man kan gemme billeder og opskrifter på sine egne opslagstavler, så man altid kan finde opskrifterne igen. Det er så smart!

Bagte Taquitos

Du kan også bruge almindelig størrelse taquitos, så får du blot færre end 12 stks.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *