Indeholder reklame. Sandwich med ribbensteg og sennepsmayo og frisk salat. En lækker idé til frokost eller aftensmad.
Vil du lave mayonnaisen helt fra bunden, så kan du prøve min opskrift her. Den tager under 1 minut.
Sandwich med ribbensteg og sennepsmayo
Denne sandwich er lavet med sous vide ribbensteg – men den kan sagtens laves med steg fra ovnen, stegt kylling eller andet lækkert.
Jeg har lidt frisk chili i disse sandwiches, som giver dem et lille kick. Det kan sagtens undlades. Ønsker du derimod et større kick, så kan du bruge andre chilier.
Se mig lave sandwichen på video lige her.
Sandwich Med Ribbensteg Og Sennepsmayo
Ingredienser
- 2 baguettes
- Sous vide ribbensteg
- 1 gulerod
- ½ agurk
- ½ rød mild chili
- 1 rødløg
- 2 dl mayonnaise
- 2-3 tsk sød sennep gerne den fra french's
- 2 spsk syltede agurker cirka 8-10 skiver agurk
- Salt
- Peber
Sådan gør du
- Lun brødene i ovnen eller på brødristeren.
- Hak de syltede agurkeskiver og rør i mayonnaise med sennep, salt og peber. Smag mayonnaisen til.
- Skær agurk, rødløg og chili i skiver.
- Skær gulerod ud i julienne – tynde strimler.
- Kød skæres i skiver.
- Nu skal sandwichen blot samles. De to baguettes deles over på midten, så du får til 4 sandwiches i alt.
- Smør brødene indeni med masser af mayo og fordel så grøntsager, chili og kød indeni. Brug evt. bambusspyd til at holde sammen på dine sandwiches.
- Så er de klar til servering.
- Velbekomme.
Noter
Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere 😀 ) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.
Jeg er desuden også at finde på Pinterest, hvor jeg dagligt deler masser af billeder fra bloggen. Pinterest er en side (eller gratis app til mobilen), hvor man kan gemme billeder og opskrifter på sine egne opslagstavler, så man altid kan finde opskrifterne igen. Det er så smart!
0 kommentarer