Salat med laks er en skøn måltidssalat, som er god til frokost, forret eller let aftensmad. Jeg laver den med varmrøget laks, men den kan også sagtens laves med koldrøget, gravad laks eller et stykke stegt laks.
Jeg serverer med en lækker dildmayo, men ønsker man retten lidt lettere, så kan man også røres creme fraiche i mayonnaisen eller lave en dressing på ren creme fraiche, dild, salt, peber og evt. lidt finhakket rødløg.
Prøv også lakserilette
Opskrift på salat med laks
Salat Med Laks
Ingredienser
- 150 g varmrøget laks
- syltede rødløg fra denne opskrift – se gerne noter
- 2 spsk kapers
- 1 grov bagutte
- smør
- 50-75 g feldsalat
- 1/3 agurk
- olie
- sød sennep
- citronsaft
- salt
- peber
- dild til pynt – kan dog undlades, hvis alt er brugt til mayonnaisen
Dildmayo
- 1 M/L æg
- salt
- 1 tsk bearnaiseessens ellers æbleeddike
- 1 tsk sød sennep dijon kan også bruges
- 250 ml olie raps- eller solsikkeolie
- 1-2 bundt dild alt efter hvor tydelig dild smag du ønsker
- citronsaft
Sådan gør du
- Se meget gerne min nemme how to video længere nede i indlægget.
- Kom et helt æg i et højt smalt glas som passer til en stavblender – er beholderen for bred vil mayonnaisen ikke samle sig.
- Drys salt over selve æggeblommen.
- Tilføj sød sennep og bearnaiseessens.
- Hæld forsigtigt olie i glasset.
- Kom stavblenderen forsigtigt ned i bunden og blend i et par sekunder og begynd herefter at bevæge stavblenderen op ad. Efter 10-15 sekunder har du en lækker tyk mayonnaise.
- Kom dilden i og blend igen.
- Smag til med salt og citronsaft.
- Rør 2 spsk olie, 1 spsk sød sennep, 1 tsk citronsaft, salt og peber sammen til en vinaigrette.
- Snit agurk i skiver og vend agurk og feldsalat med vinaigretten.
- Skær brød i skiver og skær laks i skiver.
- På en pande smeltes lidt smør og brødene steges gyldne på hver side.
- På en pande tilføjes lidt olie og kapers steges.
- Anret på et fad med brød først og top med salaten, så syltede rødløg, laks, kapers og mayonnaisen i klatter – servér det sidste mayo ved siden af.
- Pynt evt. med lidt dild.
- Velbekomme.
Noter
Tips til opskriften
Salaten er bedst serveret med det samme så brødet er lækkert og sprødt. Du kan dog sagtens lave mayonnaise og de syltede rødløg etpar dage før.
Samler mayonnaisen sig ikke selvom glasset passer til stavblenderen? Så er det højst sandsynligt din stavblender der er ikke pisker /snitter hårdt/hurtigt nok.
Sådan laver jeg salat med laks

Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.