Skøn madplan for uge 40 med masser af forskellige lækre retter heriblandt nudelsalat, spaghetti bolognese, pirogger, rejesalatsandwich og flere lækre retter. Jeg håber, at du kan finde lidt inspiration! 🙂

Har du set mit opslag med 50 lækre idéer til frokost, aftensmad, snacks, desserter og drinks, som er perfekte til det varme vejr?Der er masser af inspiration at hente. Så hvis du gerne vil have endnu mere inspiration end blot denne madplan, så kan du tjekke den liste. Der er masser af lækre sager at finde (og meget nemme retter). Jeg ved godt, at det er en plan lavet til sommeren. Så jeg har i den nærmeste fremtid tænkt mig at lave en med 50 lækre retter til det køligere vejr. Så vil der være masser af inspiration at finde der foruden den ugentlige madplan. Hvis nu en ret ikke lige er dig på madplanen, så er der måske en anden ret på listen, som frister.

Jeg har oprettet en gruppe på Facebook dedikeret til min blog her, hvor jeg vil dele hver gang der kommer noget nyt på bloggen, jeg vil også dele videoer jeg laver i køkkenet og I er mere end velkommen til at spørge løs derinde, hvis I har spørgsmål til mine opskrifter! I er mere end hjertelig velkommen derinde – gruppen er lige HER. 

I er heldigvis glade for mine madplaner! (Mine tidligere madplaner kan findes lige her) Så jeg har lavet en ny for den kommende uge! Jeg håber, at I vil tage godt imod den! 🙂 Jeg har valgt at lave madplan hver lørdag her på bloggen og I vil derfor fremover hver lørdag kunne finde en ny madplan her på siden. Så er der stadig masser af tid til at planlægge og handle til den kommende uge.

Lidt praktisk om min madplan:

I denne her madplan kommer der ikke til at være dage med fokus på rester eller rugbrødsdage for at holde prisen nede. Der vil nogle dage være mad til overs, men de fleste af mine retter er frysevenlige og du kan også vælge at skære en eller 2 dage fra og så blot nyde rester de dage. Jeg arbejder hjemme, og min kæreste er hjemme 4 dage om ugen og de resterende dage får han rester fra aftensmaden med i madpakken (hvis der er rester), så de fleste rester får vi spist til frokost. Ellers så fryser vi maden ned og så har vi et lækker måltid til en dag, hvor vi har for travlt til at lave noget i køkkenet. Så brug denne her madplan til inspiration. Hvis du gerne vil spare penge, så skær et par dage fra og nyd rester dagen efter til aftensmaden 🙂

Jeg vil i denne madplan fokusere på en familie på 4 personer, hvor alle vil kunne blive mætte også selvom det er 4 voksne 🙂 Du kan altid halvere en opskrift, hvis I kun er 2 eller nyde rester dagen efter til frokost eller fryse maden ned, hvis den er frysevenlig. Vi er desuden heller ikke bange for kalorier (hvilket nok også ses i madplanen). Jeg vil altid anbefale at lave en lækker salat til aftensmaden – dog ikke hvis der er tale om suppe 😉 Denne madplan er kun til inspiration, så der bliver ikke lavet indkøbsliste.

Jeg nævner flere gange i mine madplaner, at mine retter er gode med en lækker salat til. Jeg har derfor planlagt flere opskrifter på lækre salater i den kommende tid og jeg har allerede lavet 5 skønne salater til jer! En med ovnbagte gulerødder, feldsalat, ristede kikærter og en skøn dressing og en anden med ovnbagte peberfrugter, feta og kikærter,en tredje med persille, tomat, mandler og feta , en fjerde med bagte gulerødder og kartofler og en femte med pinjekerner, parmaskinke og rucola. Det er lækre salater til hovedretten eller til gæsterne i weekenden 🙂 Mums! Du kan også finde en masse andre lækre salater lige HER.


Madplan Uge 40:

Frisk Og Lækker Nudelsalat Med En Dressing Af Peanutbutter Og Karry

Mandag – Ugen starter ud på den lækreste måde og virkelig nem også! En herlig frisk nudelsalat med hjemmelavet peanutbutter dressing. Du kan evt servere stegt kylling til, hvis der ønskes kød.

Bløde Og Lækre Pirogger Med Oksekød, Ris Og Feta - Gode I Madpakken

Tirsdag – Har du tid i dag? Så smæk disse pirogger på din madplan, så er der også til madpakken de næste mange dage. Skønne pirogger med oksekød, ris og feta! 

Skøn Spaghetti Bolognese Med Røget Bacon - Nem Aftensmad

OnsdagSpaghetti bolognese med røget bacon! En simpel og lækker hverdagsret for hele familien. Hvis alt ikke spises, så kan det fryses ned til en anden dag. Kødsaucen er iøvrigt også lækker i en burgerbolle (også bedre kendt som en sloppy joe).

Hjemmelavet Rejesalat - Den Bedste Sandwich Med Rejesalat

Torsdag – Hvem kan sige nej til en lækker rejesalat sandwich? Hurtige at lave og smager forrygende!

Rugbrødstoast Med Pulled Kylling, Kyllingeskind, Ost Og Andre Lækkerier

Fredag – Det er jo fredag, så lad aftensmaden være nem og lækker! Nemme og lækre cheeseburger inspireret rugbrødstoast med pulled kylling og sprødt kyllingeskind (i stedet for en bøf), cheddar og andet lækkert!

Butterdejstærte Med Skinke, Bløde Løg Og Portobellosvampe

Lørdag – I dag står den på en herlig butterdejstærte med portobello, flødeost, skinke og bløde løg. Den smager fantastisk og er hurtig at lave. Nyd en lækker salat til.

Pikant Pastasalat - Cremet Pastasalat Med Pikantost, Kylling Og Bacon

Søndag – Lad os slutte ugen af på en nem og lækker måde! En herlig (og en favorit) pikant pastasalat med pikantost, kylling og bacon! Server med salat til.

Jeg håber, at madplanen kan bruges! 🙂

Vil du gerne være sikker på at vide, når jeg har en ny opskrift på bloggen? Så kan du følge min madblog på Facebook lige her.

Jeg er også at finde på Instagram 🙂

Mangler du endnu mere mad inspiration? Så kan jeg anbefale at bruge Pinterest! Du er mere end velkommen til at følge mig derinde 🙂