Skildpadde® is med is der smager af skildpadde®, stykker af skildpadde® og karamelsauce. Den smager himmelsk!
Jeg elsker hjemmelavet skildpadde® is. Denne opskrift er den helt rigtige opskrift på hjemmelavet is med skildpadde® – hvis man elsker Toms skildepadder® .
Jeg har ændret lidt i opskriften, da jeg har lavet den en del gange siden. Chokolade er efterhånden blevet ret dyrt. Så jeg har de sidste par gange ikke hakket 2 skildpadder® og kommer i isen, når den er ved at være færdig på ismaskinen. Isen i sig selv med de blendede skildpadder® og karamelsaucen med romessens giver allerede en fantastisk smag. Men du kan selvfølgelig sagtens tilføje 2 hakkede skildpadder® i iscremen, når den er ved at være kørt færdig på maskinen.
Ingen ismaskine? Prøv også skildpadde® is uden ismaskine.

Skildpadde® is
Ingredienser
- 120 g sukker
- 100 g pasteuriserede æggeblommer ca. 4-5 almindelige æggeblommer
- 300 ml sødmælk
- 150 ml fløde
- 3 kæmpe skildpadder fra Toms – evt et par stykker til toppen
- ½-1 dl karamelsauce hjemmelavet – du bestemmer selv om der skal være lidt eller meget karamelsauce
- Romessens det skal være den fra dr. Oetker
Sådan gør du
- Pisk æggeblommer og sukker sammen.
- Kom æggesnaps, mælk og fløde i en gryde og varm ismassen langsomt op, så den legeres.
- Ved hjælp af et termometer, så varmes massen langsomt til 82 grader. Forsøg herefter gerne at holde iscremen omkring de 80-82 grader i 1-2 minutter før gryden fjernes fra varmen. Så er du sikker på den er legeret.
- Kom den varme ismasse i en blender, foodprocessor eller brug en stavblender og tilføj 3 skildpadder og blend, indtil de er helt smeltet.
- Si ismassen og kom ismassen i en lufttæt beholder og på køl i 4 timer, så den kan køle helt ned.
- Kør nu isen på ismaskine.
- Imens røres karamelsaucen med lidt romessens – smag til indtil du kan smage et hint af skildpadde.
- Når isen er en tyk softice så er den klar.
- Ha' en bøtte klar og kom 1/3 af ismassen i og kom lidt karamelsauce over – se evt. min video længere nede i indlægget.
- Så 1/3 mere ismasse og mere karamelsauce og til sidst det sidste is, karamelsauce og pynt med den grofthakkede skildpadde.
- Stil isen på frys i et par timer, så den kan sætte sig helt.
- Så er den klar til servering.
- Velbekomme.
Noter
”SKILDPADDE® er et registreret varemærke tilhørende Toms Gruppen, som ikke sponsorerer, autoriserer eller godkender denne hjemmeside”
Jeg er blevet bedt af Toms Gruppen om at tilføje overstående tekst, da opskriften her ikke er lavet i samarbejdet med Toms.
Skildpadde® is
Isen er så nem at forberede i forvejen, fordi isen nemt kan holde sig et par måneder på frys. Jeg anbefaler dog at opbevare isen i en lufttæt beholder. Vil du gerne servere isen som jeg gør i en rugbrødsform og isen stikker lidt op over, så frys den til dagen efter og pak den herefter ind i film, indtil den skal bruges.
Isen kan ikke laves uden ismaskine.
Skildpadderne legeres ikke sammen med ismassen, fordi de høje temperaturer ikke er godt for chokolade. Derfor blendes de i til sidst, når ismassen er legeret, men stadig er varm.
Sådan samler jeg isen med skildpadde® og karamel

Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.
Jeg er desuden også at finde på Pinterest.






Kan man evt lave den uden fløde, men tilsætte det ekstra mælk? 🙂
Nej, desværre ikke. Fedtprocenten bliver desværre for lav og vil give en hård is.
Kan man lave isen med letmælk eller skal det være sødmælk
Sødmælk er klart at anbefale pga fedtindholdet.
Kan man bruge glukose sirup ?
Det tror jeg godt, men det er ikke afprøvet.