Rejesalat med karry smager himmelsk. Den er perfekt til julefrokosten, påskefrokosten, nytår eller blot serveret til brød til frokost eller aftensmaden.
Den hjemmelavede rejesalat med karrydressing kan bruges både i en sandwich eller som tilbehør sammen med andre lækre ting. Brug den f.eks. ovenpå en æggemad, på en rugbrød eller serveres i skål til påskefroksten, buffetbordet, frokostbordet. Vores gæster elsker min rejesalat!
Jeg bruger både karry og paprika i min opskrift – det giver så god en smag til rejerne. Derudover giver frisk dild og purløg både farve og smag til retten og rødløg giver et skarp pift, som går godt til den ellers fede mayonnaise.
Prøv også rejesalat med anden dressing
Ingredienser
- 200 g rejer i lage drænet vægt
- 2 dl mayonnaise
- ½ dl creme fraiche 18%
- 1 rødløg
- ½ bundt dild
- 1 bundt purløg
- 1½ tsk karry
- ½ tsk paprika ikke røget
- Salt
- Peber
- Citronsaft
Sådan gør du
- Hak rødløg, purløg og dild.
- Rør rødløg, purløg og dild sammen med mayonnaise, creme fraiche, karry og paprika og smag så til med salt, peber og citronsaft – se evt. video længere nede i indlægget.
- Så vendes rejerne i og smag til igen, hvis nødvendigt.
- Så er rejesalaten klar til servering.
- Velbekomme.
Noter
Video
Rejesalat med karry
Opskriften på rejesalat giver nok til 6 personer – rejesalat hitter altid, så selvom der serveres andre ting også på frokostbordet, så ryger der en del rejesalat. Skal den bruges i sandwiches så er der nok til 4 store sandwiches.
Hvis du ikke bruger en almindelig mild karry, jeg bruger Santa Maria karry, men en anden, så smag dig frem til mængde, så lad være med at komme alt i på én gang. Du kan sagtens skifte urter ud med andre urter eller nøjes med den ene og så blot mere af den. Så får rejesalaten en anden lækker smag.
Rejesalaten kan holde et par dage i lufttæt beholder på køl, da det skalddyr, så anbefaler jeg ikke længere end dette.
Følg endelig med på de sociale medier, hvor jeg deler en masse lækkerier. Du kan finde mig på Instagram og Facebook.
0 kommentarer