Ovnbagte Kartofler Og Kylling I Champignonsauce

Ovnbagte kartofler og kylling i champignonsauce smager himmelsk! Saucen har et twist af sød sennep og estragon.
En ret som er perfekt til både hverdag og fest. Den kan nemt piftes op med en skøn salat til.
Prøv også min udgave med whiskysauce. Den smager lige så godt som denne her ret.
Tips til ovnbagte kartofler og kylling
De bagte kartofler giver en skøn smag i saucen, men du kan også sagtens bruge kogte kartofler i stedet for.
Retten er ikke frysevenlige (medmindre du undlader kartofler), men den kan sagtens holde sig et par dage på køl i lufttæt beholder. Du kan vælge at lune den i et fad i ovnen eller i en gryde.

Lidt frisk persille på toppen giver retten lidt farve og så går persille skønt til både champignon, kartofler og kylling.

Vil du hellere se mig lave denne ret på video?
Så kan du finde videoen på min danske youtube kanal lige HER
Ovnbagte Kartofler Og Kylling I Champignonsauce
Ingredienser
- 1200 g nye kartofler renset godt
- Salt
- Peber
- Olie
- 500 g kyllingebryst
- 2 rødløg
- 500 g champignon renset godt
- 1½ spsk mel
- 1½ spsk sød sennep jeg bruger French's
- 1½ tsk tørret estragon
- 500 ml fløde
- Madkulør
- Persille
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
- Skær kartoflerne i halve eller kvarte alt efter hvor store de er. Kom dem i en skål med 3 spsk olie, salt og peber og bland det hele godt.
- Hæld kartoflerne ud på en bageplade med bagepapir og bag kartoflerne i cirka 45 minutter. Tag dem derefter ud. I mens de er i ovnen så laves saucen.
- Hak rødløg og skær champignon i kvarte eller halve alt efter størrelse.
- Skær kylling i mindre stykker.
- Kom lidt olie på en pande og steg kylling med salt og peber.
- Når kyllingen er færdig, så tages den af og den samme pande bruges igen.
- Tilføj lidt mere olie og steg rødløg og champignon i 5-7 minutter.
- Drys mel i og rør godt.
- Kom sød sennep og estragon i.
- Tilføj alt fløden og lad det komme op og simre og tykne.
- Smag saucen til med salt og peber.
- Kom kyllingen tilbage i og farv nu saucen med lidt madkulør – det er dog valgfrit.
- Vend kartoflerne i og drys med lidt persille.
- Velbekomme.
Noter
Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere 😀 ) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.
Jeg er desuden også at finde på Pinterest, hvor jeg dagligt deler masser af billeder fra bloggen. Pinterest er en side (eller gratis app til mobilen), hvor man kan gemme billeder og opskrifter på sine egne opslagstavler, så man altid kan finde opskrifterne igen. Det er så smart!

Super lækker ret, som jeg har lavet et par gange nu.
Selv de kræsne børn er så vilde med sovsen at de næsten spiser det hele, når bare det er dyppet i sovs 🙂
Wuhu! Det glæder mig at høre! Tak 😀
Super, super lækker ret, som er nem at lave og som jeg endnu ikke har kunne finde nogen der ikke elsker! 🙂
Det glæder mig at høre! Tak for kommentaren 😀