Jeg elsker denne her ret! En nem og smagsfuld ret, som vi elsker til aftensmad. Den er proppet med whiskysauce, champignon, kartofler og kylling og alt er serveret sammen. Kartofler er ovnbagte, så kartoflerne får en endnu bedre smag.
Jeg har fået inspiration til denne ret fra en af mine egne retter, som er den mest populære opskrift på bloggen. Nemlig DENNE RET, som er kylling og kartofler i en champignonsauce med sennep og estragon. Den smager altså også himmelsk.
Hvis du blot ønsker opskriften på whiskysaucen, som smager fantastisk til en god bøf og fritter, så kan du finde opskriften lige HER.
Kartofler og kylling går fantastisk godt sammen, det gør whiskysauce og kartofler også og sammen alle 3 elementer… så smager det bare endnu bedre!
Kylling Og Kartofler I Whiskysauce
Ingredienser
Kartofler
- 1,2 kg små kartofler (skyllet og renset godt)
- 2 spsk olie
- salt
- peber
Kylling
- 500 g kyllingebryst
- olie
- salt
- peber
Whiskysauce
Til servering
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 200 varmluft.
- Skær kartoflerne i halve eller kvarte alt efter hvor store de er. Vend kartoflerne med lidt olie, salt og peber.
- Kom kartoflerne ud på en bageplade og de skal nu bage i cirka 40 minutter.
- I mellemtiden renses champignon og skæres i kvarte. Løg hakkes.
- Skær kylling i tern og steg på en pande med lidt olie, salt og peber.
- Fjern kyllingen fra panden og kom nu noget smør på den samme pande.
- Steg champignon og løg i et par minutter.
- Tilføj nu bouillonterning, mel, paprika, karry og rosmarin og rør det godt ud.
- Hæld whiskyen på.
- Nu skal vand og fløde i lidt ad gangen og lad mikset komme op og småsimre.
- Tilføj så bbq sauce og lad det hele simre nogle minutter. Smag til med godt med salt og peber.
- Tilføj kyllingen i saucen og nu skal de færdige kartofler også i. Vend dem godt rundt og servér så retten med lidt persille på toppen.
- Velbekomme.
Noter
Video
Tips til denne ret med kylling og kartofler i whiskysauce
I stedet for kylling, så kan du bruge svinekød eller oksekød.
Whisky kan undlades i saucen, den vil stadig smage fantastisk.
Hvis du ønsker en knap så fed sauce/ret, så kan du bruge kaffefløde i stedet for.
Er du ikke til champignon, så kan du undelade dem og evt stege lidt løg i stedet for og bage nogle gulerødder med i ovnen sammen med kartoflerne for at få lidt mere grønt i retten.
Kan man godt bruge en færdiglavet whiskeysovs?
Ja da 🙂
Kan man fryse retten med kylling med kartofler og whisky sovs.
Jeg synes ikke kartofler er gode efter frost. Så skal du vælge kun at blande dem i den mængde der spises, så resten af sauce og kylling kan fryses til senere 🙂
Hej, vi prøvede din opskrift, den er rigtig god, dog lavede jeg et par justeringer, jeg tilsatte 1 tsk tomatpuré og 2 fed hvidløg, og 1 pakke fond du chef kyllingfond. Det tog den lige op på 5 stjerner. 🙂
Spændende tilføjelser 😀
Lækker krydret ret . Tilsatte en glas hønsefond til alles fryd. Tak for opskriften, som er blevet en familiefavorit herhjemme
Mums! Det glæder mig den hitter 😀 Tusind tak!
👍👍
Virkelig lækker ret 👍
Tusind tak! Hvor dejligt at høre!