Aubergineruller Med Ricotta I Tomatsauce

Aubergineruller med ricotta i tomatsauce er nemt at lave og smager fantastisk. Server dem til pasta, brød og en frisk salat.
Prøv også lækre aubergineruller med oksekød og krydderier. Serveret over ris med yoghurtdressing.
Tips til aubergineruller med ricotta
Denne ret kan egentlig sagtens nydes alene, men jeg synes retten bliver endnu bedre med f.eks. hjemmelavet hvidløgsbrød til.
Retten er også lækker med med pasta til og sidst men ikke mindst så er en frisk og lækker salat god til både retten, pasta og hvidløgsbrød.
Denne ret er uden kød, men du kan sagtens servere f.eks. kødboller eller stegt kylling til.

Retten kan sagtens holde sig 3 dage på køl og lunes i ovnen før servering.

Du kan også udskifte aubergine med squash.
Aubergineruller Med Ricotta I Tomatsauce
Ingredienser
- 2 store auberginer
- Olie
- Salt
- Peber
- 1200 g flået tomater og hakket
- 1 løg
- 4 fed hvidløg
- 1 spsk sukker
- 2 tsk basilikum
- 2 tsk oregano
- 500 g ricotta
- 200 g revet mozzarella
- 125 g frisk mozzarella
- 50 g parmesan
- 1 bundt persille
- Citron
Sådan gør du
- Hak løg og knus hvidløgsfedene.
- Kom løg og halvdelen af hvidløgene i en gryde og steg.
- Når løgene er klare, så tilføjes de flået og hakkede tomater, oregano, basilikum og sukker.
- Blend saucen og smag til med godt med salt og evt mere sukker, oregano og basilikum.
- Snit aubergine 3-4 mm tykke skiver – evt. med mandolinjern.
- De skal steges 3-4 skiver ad gangen med lidt olie, salt og peber på panden, indtil de er gyldne på hver side.
- Hak persille og rør med den anden halvdel hvidløg, ricotta, revet mozzarella og 40 g revet parmesan. Smag til med salt, peber og citronsaft.
- Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
- Kom en lille ske af ostemikset på en skive stegt aubergine og rul den.
- Gentag dette med alt ostemikset og aubergineskiverne og kom dem i et fad.
- Hæld tomatsaucen ved. Riv det sidste parmesan over og ryk den friske mozzarella i små stykker og kom ovenpå.
- Kom fadet i ovnen i 25-30 minutter og server herefter med pasta eller brød til.
- Velbekomme.
Noter
Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere 😀 ) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.
Jeg er desuden også at finde på Pinterest, hvor jeg dagligt deler masser af billeder fra bloggen. Pinterest er en side (eller gratis app til mobilen), hvor man kan gemme billeder og opskrifter på sine egne opslagstavler, så man altid kan finde opskrifterne igen. Det er så smart!

