Rå Æblekage Med Brændte Mandler

Rå Æblekage Med Brændte Mandler

Åh ja, jeg elsker simpelthen rå æblekage! I denne her version er den med hjemmelavet brændte mandler, og det er altså virkelig godt!

Du bestemmer selv mængderne, som du ønsker i dine æblekager. Jeg har portionsanrettet, men du kan også lave det hele i en stor skål.

Du skal bruge:
Æbler (jeg brugte 6 æbler til 4 glas)
Citronsaft
Makroner
Fløde + god vaniljeekstrakt

Brændte mandler:
200 gram mandler
150 gram sukker
75 ml vand

Sådan laves de:

Vil du hellere se mig lave opskriften på video?

Så kan du finde videoen på min danske youtube kanal lige HER

De brændte mandler skal laves først (se evt min video). Mandler, sukker og vand på en varm pande.

Rør i det engang i mellem og på et tidspunkt vil alt vandet forsvinde og du har en tør masse. Du skal herefter lade sukkeret begynde at smelte og røre i det hele. Så snart alt sukkeret har sat sig på mandlerne (det tager et par minutter), så skal mandlerne af panden og køle på noget bagepapir på bordet.

Når de er kølet så skal de hakkes i mindre stykker.

Kom makroner i en pose og knus dem i mindre stykker.

Pisk fløden stiv og kom lidt vaniljeekstrakt i.

Riv æblerne og bland lidt citronsaft i.

Nu skal æblekagerne faktisk bare samles i lag i glas. Jeg startede med makroner, så mandler, æbler og fløde. Jeg kom fløden i en sprøjtepose med en tip, men det kan også sagtens kommes i med en ske.

Så lavede jeg endnu et lag med alle ingredienserne.

Du bestemmer selv hvor mange lag.

Server med det samme.

Velbekomme 🙂



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *