Hvid Chokolade Budding

Denne her hvide chokolade budding er super nem og hurtig!
2 personer
Du skal bruge:
140 g hvid chokolade
2 spsk maizena
2 spsk rørsukker
1 spsk sukker
Kornene fra en halv vaniljestang
300 ml mælk
Sådan gør du:
Kom mælk, rørsukker, sukker, vanilje og maizena i en gryde og lad det komme op at koge. Rør rundt hele tiden. Lad det derefter kogene indtil det er tykt (det går meget hurtigt). Kom så chokoladen i og sluk for varmen. Rør rundt til chokoladen er opløst. Kom buddingen i to forme og stil i køleskabet i 1-2 timer. Så er de klar!
Velbekomme!