Kylling og karry lunch bites inspireret af dem fra 7-Eleven. De er nemme at lave og smager skønt både varme og kolde, så de kan tages med på tur.

Prøv også min udgave af tomat lunch bites.

Tips til kylling og karry lunch bites

Egentlig er dem i 7-Eleven med en smule ananas i stedet for æble, så har du frisk ananas kan du bruge det i stedet for æble (jeg ville ikke bruge ananas fra dåse), men æble giver en fantastisk smag og er billigere at bruge.

De er frysevenlige og er fantastiske både kolde og varme, men de er mest fantastiske varme – de kan nemt lunes efter frost.

Kylling Og Karry Lunch Bites

I 7-Eleven dryses de med både sesam og birkes, men du kan sagtens nøjes med den ene eller den anden. Smagen på lunch bites er dog tættest på hvis begge bruges, da de hver især bringer skøn smag.

Kylling Og Karry Lunch Bites

Det er vigtigt, at de lukkes godt hele vejen rundt, da der er risiko for at de åbner sig og flydet løber ud – så luk dem godt.

Kylling Og Karry Lunch Bites

Sørg for at bage dem til de er mørkgylden, så butterdejen bliver godt bagt.

Kylling Og Karry Lunch Bites
Udskriv Pin Opskriften
4.90 fra 19 stemmer

Kylling Og Karry Lunch Bites

Lækre kylling og karry lunch bites inspireret af dem fra 7-Eleven
Ret Lunch Bites
Køkken Dansk
Keyword Butterdej, Karry, Kylling
Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 24 minutter
Samlet tid 54 minutter
Antal 10 stk

Ingredienser

Sådan gør du

  • Hak løg og æble i små tern.
  • Skær kylling i små stykker.
  • Steg kylling i gryde eller pande med lidt olie, salt og peber, indtil den er færdig.
  • Fjern kylling fra gryden og brug samme gryde til at smelte smør.
  • Steg æbletern og løgtern i 1-2 minutter.
  • Tilføj mel og karry og steg det hele af i 1 minutter – uden at tage farve.
  • Tilføj så mælk og fløde lidt ad gangen.
  • Når alt mælk og fløde er rørt i, så lad det simre i 1 minut og tykne.
  • Tilføj kylling og smag saucen til med salt, peber og evt. ekstra karry.
  • Lad gerne fyldet køle i køleskabet – så butterdejen ikke smelter.
  • Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  • Gør 2 bageplader klar med bagepapir.
  • Tag en butterdejsrulle og del den i 2, så du har to lange stykker og hvert af disse stykker skæres i 5, så du har 10 stykker i alt. De skal gerne være samme størrelse, så de passer sammen.
  • Fordel karryblandingen på 5 af dem (brug halvdelen af karryblandingen), men lad kanten hele vejen rundt være fri for fyld.
  • I de andre 5 stykker butterdej snittes 4-5 snit i.
  • Kom butterdejstykkerne med snit i ovenpå dem med fyld og luk dem alle hele vejen rundt med en gaffel eller fingrene.
  • Så har du 5 lækre lunch bites, kom dem på den ene bageplade.
  • Nu gentages det samme en gang til, så du har brugt alt fyldet og har 10 lunch bites.
  • Pensel dem alle med æg og drys birkes og sesam over dem.
  • De skal nu bage i 22-24 minutter eller, indtil de er flotte mørke gyldne.
  • Så er de klar til servering.
  • Velbekomme.

Noter

Disse kylling og karry lunch bites kan nemt fryses. 
De er gode varme og kolde.

Jeg er også at finde på de sociale medier:

Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere 😀 ) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.

Min Instagram

Jeg er desuden også at finde på Pinterest, hvor jeg dagligt deler masser af billeder fra bloggen. Pinterest er en side (eller gratis app til mobilen), hvor man kan gemme billeder og opskrifter på sine egne opslagstavler, så man altid kan finde opskrifterne igen. Det er så smart!

Kylling Og Karry Lunch Bites
Kylling Og Karry Lunch Bites
Kylling Og Karry Lunch Bites