Jalapeño Popper Brød Snacks

Jalapeño Popper Brød Snacks

Super lækre brød snacks! Man kan nemt skære dem i mindre stykker, hvis man ønsker at servere dem, som små snacks 🙂

Du skal bruge:
1 brød (jeg brugte et sødmælksbrød)
Smør
Masser af bacon
Friske jalapeños skåret i skiver (du kan også bruge syltet, de er bare meget stærkere, så du skal passe på med dem)
Godt med flødeost
Masser af revet cheddar (gerne frisk revet fra blok)

Sådan laves de:

Vil du hellere se mig lave brødene på video, som viser alt trin for trin?

Så kan du finde videoen på min danske youtube kanal lige HER

I min video bruger jeg en del mere bacon end jeg gjorde, da jeg lavede denne opskrift 🙂 Målene på ingredienserne til de brød jeg laver i videoen står i beskrivelses boksen under videoen (videoen er fra 3/2-2018)

Skær bacon i mindre stykker og steg det, så det bliver let gylden. Steg det ikke for meget, da det bliver bagt en del i ovnen.

Tænd ovnen på 180 grader varmluft eller 200 alm.

Skær brødet i skiver og smør noget smør ud på den ene side af dem alle.

Vend siden med smør ned på en bageplade med bagepapir og smør siden uden smør med flødeost. Kom derefter masser af cheddar, stegt bacon og jalapeños på.

De bages derefter i ovnen i cirka 10-12 minutter.

Velbekomme!

IMG_9982

 

IMG_9986

 



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *