Grønlangkål flødekartofler er ikke en køn ret, men hold nu op det smager fantastisk! Jeg laver altid stuvet grønkål, som er den udgave af grønlangkål, som jeg er vokset op med og det smager altså fantastisk med lidt ekstra fløde og bagt i fad med kartofler!

Grønlangkål laves forskelligt alt efter hvilken egn man kommer fra. Jeg er mest til den stuvede version og hvor jeg er født kaldet vi den for grønlangkål. Den er cremet, lækker og sidder godt på kartoflerne!

Prøv også flødekartofler i pikantost sovs.

Tips til grønlangkål flødekartofler

Ønsker du ikke at bruge grønkål eller kan du ikke finde det i fryseren i supermarkedet, så kan spinat også bruges – bare det er hakket og ikke hele blade. Så er det selvfølgelig ikke grønlangkål længere, men flødekartoflerne vil stadig smage himmelsk.

Bruger du frisk grønkål i stedet for frossen så hak den friske grønkål og blachere i 1-2 minutter i kogende vand før den tilføjes i sovsen. Skal du ikke bruge grønkålen med det samme kan du lægge den i isvand.

Grønlangkål Flødekartofler

Jeg bruger frossen grønkål og retten her ikke ligefrem en køn ret. Bruger du frisk kan du være heldigvis måske at få en lidt pænere farve. Uanset hvad så smager det så godt!

Grønlangkål Flødekartofler

Server disse grønlangkål flødekartofler til f.eks. frikadeller, hamburgerryg, skinke, mediser eller hvad du ellers lige har lyst til.

Julefrikadeller

Jeg serverede mine flødekartofler til mine hjemmelavede julefrikadeller. Den opskrift kan du finde på bloggen her på onsdag (11. december)

Grønlangkål Flødekartofler
Udskriv Pin Opskriften
5 fra 3 stemmer

Grønlangkål Flødekartofler

Lækre grønlangkål flødekartofler – ingen køn ret, men super lækker.
Ret Flødekartofler
Køkken Dansk
Keyword Flødekartofler, Grønlangkål
Forb. tid 25 minutter
Tilb. tid 1 time
Samlet tid 1 time 25 minutter
Antal 8 personer

Ingredienser

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
  • Kom de skrællede kartofler i kogende vand og kog dem i 10 minutter, og hæld så vandet fra.
  • I mens kartoflerne koges, så laves sovsen.
  • Smelt smør og tilføj melet. Bag melet i gryden i 1-2 minutter før mælk og fløde tilføjes lidt ad gangen.
  • Når alt mælk og fløde er rørt i, så koges sovsen op under konstant omrøring.
  • Tilføj bouillonterninger og den frosne grønkål.
  • Skru ned for varmen på sovsen, i mens grønkålen tøer i sovsen ellers kan den ske at brænde på i bunden.
  • Når grønkål er tøet og rørt godt ud i sovsen, så skal sovsen smages til med godt med salt og peber.
  • Tag nu sovsen af varmen.
  • Skær kartofler i skiver og kom i et fad.
  • Hæld grønlangkålen over.
  • Bag fadet i ovnen i 50-60 minutter eller, indtil kartoflerne er færdige og toppen er godt gylden.
  • Lad fadet køle i 15 minutter før flødekartoflerne serveres.
  • Velbekomme.

Noter

Jeg anbefaler ikke at fryse retten, men flødekartoflerne kan nemt holde sig nogle dage i køleskabet i en lufttæt beholder og lunes i ovnen til servering.
 
Frossen grønkål kan godt give en lidt metal agtig smag. Frisk grønkål kan også sagtens bruges og ellers er frossen hakket spinat også virkelig lækkert (så bliver det blot spinat flødekartofler).

Jeg er også at finde på de sociale medier:

Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere 😀 ) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.

Min Instagram

Jeg er desuden også at finde på Pinterest, hvor jeg dagligt deler masser af billeder fra bloggen. Pinterest er en side (eller gratis app til mobilen), hvor man kan gemme billeder og opskrifter på sine egne opslagstavler, så man altid kan finde opskrifterne igen. Det er så smart!

Grønlangkål Flødekartofler
Grønlangkål Flødekartofler
Grønlangkål Flødekartofler