Jeg elsker grillet kylling – særligt med hjemmelavet BBQ sauce. BBQ kylling kan bruges til rigtig meget. Den kan nydes som den er til en lækker salat og kartofler eller den kan pilles fra ben og bruges i sandwiches, pitabrød, salater og meget andet.
Skal retten være hurtigere at lave, så kan du selvfølgelig sagtens lave den med købt BBQ sauce, men jeg anbefaler klart hjemmelavet.
Prøv også grillet svinemørbrad med BBQ sauce.
Opskrift på grilles BBQ kylling
Grillet BBQ Kylling
Ingredienser
- 1350 g hel kylling man kan sagtens laves en mindre eller større – dette ændre kun grilltiden en smule.
- Salt
- Peber
- BBQ sauce gerne hjemmelavet
Sådan gør du
- Tag gerne kyllingen ud af køleskabet 30-60 minutter før den skal bruges – så den ikke er køleskabskold.
- Klip kyllingen op i rykken – jeg bruger en fjerkræsaks.
- Jeg fjerner hele rygbenet, så når kyllingen vendes om, så kan den åbnes og ligner lidt en sommerfugl – se evt. video længere nede i indlægget.
- Dup kyllingen tør og drys med godt med salt og peber.
- Pensel den med godt med bbq sauce over lår og bryst.
- Jeg griller kyllingen ved indirekte varme – jeg havde kyllingen i midten af gasgrillen og tændte for de to yderst blus. Grillen når cirka 210-220 grader, når låget lukkes. Kyllingen fik præcis 47 minutter og blev penslet med mere bbq sauce undervejs – 3-4 gange. Tiden kan dog sagtens svinge fra 45-50 minutter.
- Lad kyllingen hvile i 15 minutter før den skæres ud og serveres.
- Velbekomme.
Tips til opskriften
Det yderste af vingerne vil blive ret sorte, jeg klippede dem af før jeg serverede kyllingen – men de kan også bare klippes af før kyllingen grilles.
Skal alt kyllingen ikke spises, men f.eks. bruges i pitabrød eller i en salat, så pil gerne kødet fra ben før det er helt koldt – det er meget nemmere.
Sådan laves grillet bbq kylling

Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.