Fyldt kyllingebryst i porrefad med chorizo smager så skønt. Retten kan nydes af hele familien og den er super serveret sammen med ris og evt. en lækker salat.

Retten er den perfekt efterårs-og vinterret. Den er nem at lave og længere ende i indlægget er der en nem how to video med opskriften.

Retten er bestemt ikke køn, men hold nu op en smag der er i alt fra kylling til saucen.

Prøv også karryfad med kyllingebøffer.

Opskrift på fyldt kyllingebryst i porrefad

Fyldt Kyllingebryst I Porrefad
Udskriv Pin Opskriften
5 fra 8 stemmer

Fyldt Kyllingebryst I Porrefad

Rigtig skøn aftensmadsret for hele familien – eller gæsterne.
Ret Kylling i fad
Køkken Dansk
Keyword Kylling, Pikantost
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 45 minutter
Samlet tid 1 time
Antal 4 personer

Ingredienser

  • 3 porrer
  • 1 stort løg
  • 2 grøntsagsbouillonterninger eller høns
  • 500 ml fløde eller madlavningsfløde – jeg bruger madlavningsfløde, da jeg lavede opskriften til bloggen her, men den bliver ekstra god med almindelig fløde
  • 2 dl mælk eller vand – men helst mælk
  • salt
  • peber
  • 100 g chorizo jeg køber en pølse på 200 g og fryser resten ned til anden ret
  • 4 stk kyllingebryst alt i mellem 600 og 800 gram – er de meget store kan de også deles i 2.
  • 200 g pikantost
  • 150 g bacon
  • persille til servering
  • ris til servering

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 190 grader varmluft.
  • Snit porrer i skiver og hak løget og kom i et fad – fadet skal passe til mængden af kyllingebryst.
  • Smuldre bouillonterninger over og hæld fløde og mælk over.
  • Skær chorizo i små tern og drys over og tilføj salt og peber.
  • Skær en dybt snit i alle kyllingebryster, drys dem med salt og peber og fordel pikantost i hvert snit og er der mere tilovers så smør det ovenpå.
  • Pak kyllingebrysterne ind i bacon og drys med lidt mere salt og peber.
  • Kom dem ovenpå mikset i fadet og bag hele herligheden i cirka 45 minutter.
  • Imens kan risene koges og persille hakkes – og lav evt. en lækker salat til.
  • Herefter er retten klar til servering.
  • Velbekomme.

Noter

Retten kan fint holde 3-4 dage i køleskabet og lunes i ovnen eller mikroovnen.

Tips til opskriften

Retten kan fint holde 3-4 dage i køleskabet og lunes i ovnen eller mikroovnen.

Du kan sagtens komme flere grøntsager i fadet – f.eks. gulerødder, peberfrugt, blomkål og andet.

Sådan laver jeg fyldt kyllingebryst i fad

Fyldt Kyllingebryst I Porrefad

Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.

Min Instagram

Jeg er desuden også at finde på Pinterest.