Fiskefrikadelleburger med hjemmelavet remoulade og agurkesalat smager så godt! Den tager ikke alverdens tid at lave og sikke en smag! Jeg panerer fiskefrikadellerne, som gør dem lækre og sprøde.
Jeg laver en hurtig remoulade og agurkesalat selv, men du kan sagtens købe din favorit remoulade og agurkesalat – så er disse skønne fiskefrikadelleburgere endnu hurtigere at lave.
Prøv også tuna melt crunch wraps
Fiskefrikadelleburger
Ingredienser
Panerede fiskefrikadeller
- ½ lille løg
- 350 g torsk husk at tjekke for ben
- 1 tsk salt
- 1 æg
- 1 spsk hvedemel
- peber
- 3 dl panko
- 2 tsk tørret dild kan undlades
- ½ tsk salt
- olie til stegning
- smør til stegning
Andet
- 1 portion hjemmelavet hurtig remoulade Bare klik på ordet, så kommer du til opskriften. jeg laver den dog uden chili i denne opskrift
- 4 briocheburgerboller
- salatblade
- karse
Sådan gør du
- Først laves agurkesalaten. Kom eddike, sukker og vand i en gryde og varm op, så sukker smelter og rør godt – den skal ikke koge. Så snart sukker er smeltet, så tages gryden af varmen.
- Skær agurk i 2-3 stykker og brug en grøntsagsskræller eller mandolinjern til at skære tynde skiver på langs.
- Kom alle agurker i et patentglas og dæk med syltelagen og stil på køl.
- Så laves remouladen – den har godt af at trække lidt på køl, men kan også sagtens bruges med det samme.
- Til fiskefrikadellerne røres panko, dild og ½ tsk salt sammen i en skål.
- Det lille halve løg hakkes og i en minihakker køres torsken til en fars sammen med 1 tsk salt. Tilføj så det hakkede løg, æg, mel og lidt peber og kør igen.
- Del farsen i 4 portioner og med hænderne formes én "bøf" ad gangen, som passer i størrelsen på burgerbollen og den vendes i pankomikset.
- På en pande tilføjes lidt smør og burgerbollerne steges indeni, så de bliver letgyldne.
- Brug den samme pande og tilføj en god klat smør og olie, så "bøfferne" kan steges gyldne.
- Saml burgerne med remouladen, agurkesalat, salat, "bøffer" og karse. Velbekomme.
Noter
Fiskefrikadelleburger
De er bedst serveret med det samme, men remoulade og agurkesalat kan nemt forberedes et par dage i forvejen.

Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.