De Bedste Chokoladeboller

Det er de bedste chokoladeboller! De er lækre bløde, nemme at lave og smager stadig fantastisk efter en tur i fryseren. Det er en super opskrift til børnefødselsdage og ungerne vil elske dem. De er lækre med smør på, men også skønne blot som en gnavebolle.
Jeg elsker at bruge denne her opskrift på dej til diverse opskrifter! Den er lækker til boller, pølsehorn, pizzasnegle, hvidløgsbrødsmuffins, pizzabrød… ja hvad som helst! Jeg elsker denne opskrift på dej.
På bloggen har jeg opskrifter med den samme dej, hvor jeg laver: Lækkert madbrød, Big mac burger i fad, Nemme pizzaboller, Hvidløgsbrøds muffins, Nutellabrød og meget mere 🙂
Det her var den første opskrift jeg lavede i mit køkken, da jeg flyttede hjemmefra for 3.5 år siden. Jeg har lavet disse chokoladeboller masser af gange siden da, og vi elsker dem bare!
Nybagte boller serveres altid med et godt lag smør herhjemme.
Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere 😀 ) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.
Min Instagram
Jeg er desuden også at finde på Pinterest, hvor jeg dagligt deler masser af billeder fra bloggen. Pinterest er en side (eller gratis app til mobilen), hvor man kan gemme billeder og opskrifter på sine egne opslagstavler, så man altid kan finde opskrifterne igen. Det er så smart!

Tips til de bedste chokoladeboller
De er frysevenlige og lunes de herefter kort i ovnen, når de er tøet op, så vil de være som nybagte. Rør kun lige chokoladen ind i dejen – røres chokoladen for længe i dejen kan chokoladen begynde at smelte og farve dejen.
De Bedste Chokoladeboller
De bedste og blødeste chokoladeboller. Hemmeligheden er danskvand, som gør at de også er super lækre efter en tur i fryseren.
Antal 18 stk
Ingredienser
- Ca. 750 g mel + ekstra til bordet
- 350 ml danskvand stuetemperatur
- 50 g gær
- 3 æg
- 100 g smør smeltet
- 4 spsk sukker
- 1½ tsk salt
- 200 g mørk chokolade enten chokoladeknapper eller grofthakket chokolade
- 1 letpisket æg til toppen
Sådan gør du
- Kom gær og danskvand i en skål (jeg bruger røremaskine) og lad det stå i 5 minutter.
- Rør det så godt sammen, så gæret opløses helt.
- Kom de 3 æg, smør, salt og sukker i og rør det godt sammen.
- Kom alt melet i og rør, indtil du har en lækker og klistret dej.
- Nu røres chokokoladen i - kun lige indtil det er godt mikset ind i dejen. Røres dejen for længe vil chokoladen smelte.
- Dæk skålen til og lad den hæve i en time eller indtil dobbelt størrelse.
- Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
- Når dejen er dobbelt størrelse, så skal dejen æltes med lidt mel på bordet.
- Fordel dejen i 18 stykker og rul dem til fine boller.
- Fordel bollerne på to plader og pensel dem med æg.
- Bollerne skal nu bage i cirka 10-12 minutter eller indtil de er fine gyldne.
- De kan nydes eller de kan fryses ned til senere.
- Velbekomme.
Noter
Chokoladebollerne er frysevenlige.
De kan også piftes lidt op med drysset perlesukker og hakkede hasselnødder på toppen.

Jeg skal til at prøve danskvansboller.
God fornøjelse! 😀