Bearnaise flammkuchen er en skøn udgave af flammkuchen. Bunden er smurt med en bearnaisecreme og så toppes den færdige tarte flambé med bearnaisedressing.
Mikset af bacon, rødløg, ost og bearnaise smager fuldstændig himmelsk!
Dejen er en dej uden gær, så den skal ikke hæve efter den er æltet.
Prøv også den mere klassiske flammkuchen eller bearnaise kartoffelpizza.
Opskrift på bearnaise flammkuchen
Bearnaise Flammkuchen
Ingredienser
Dej
- 600 g hvedemel + mel til bordet
- 2½ tsk bagepulver
- 1 tsk natron
- 2 tsk salt
- 150 ml vand
- 350 ml græsk yoghurt 10% du kan dog også bruge andre surmælksprodukter. Jeg er blot glad for den græske yoghurt 10%. Jeg har også lavet dejen før med creme fraiche 18%
Topping
- 250 g creme fraiche 38%
- 3-4 stilke estragon
- 1 bananskalotteløg
- 2 tsk bearnaiseessens
- 2 tsk sød sennep
- 200 g aged havarti eller modnet cheddar
- 125 g bacon
- 1 rødløg
- 5-10 stilke frisk timian alt efter hvor mange blade der er på
- 1 portion hjemmelavet bearnaisedressing bare klik på teksten, så kommer du til opskriften
Sådan gør du
- Se min nemme how to video længere nede.
- Kom en pizzasten eller bagestål i ovnen og tænd ovnen på 275 grader varmluft.
- Snit rødløg i skiver, bacon i mindre stykker og riv bladene af timianstilkene.
- Hak skalotteløg, estragonblade og riv osten.
- Rør creme fraiche sammen med skalotteløg, estragon, essens, sennep, salt og peber.
- Rør mel, salt, natron og bagepulver sammen.
- Tilføj vand og yoghurt og lad den røremaskine ælte det hele i 7-10 minutter.
- Kom lidt mel på bordet og del dejen i 4 portioner.
- Rul dem tyndt ud. Fordel bearnaisecremen, ost, rødløg, bacon og timian ovenpå.
- Bag pizzaerne én ad gangen i ovnen i 6-8 minutter.
- Når de alle er bagt, så er de klar til servering med bearnaisedressing på toppen.
- Velbekomme.
Noter
Tips til opskriften
Flammkuchen er frysevenlig – dog uden bearnaisedressingen, så kom ikke den på de pizzaer, som skal fryses til senere. Bearnaisedressingen kan laves nogle dage i forvejen og det samme kan cremen til pizzabundene.
Dejen er uden gær og skal derfor IKKE hæve efter den er færdig med at køre på røremaskinen.
Sådan laver jeg bearnaise flammkuchen:

Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.
Jeg er desuden også at finde på Pinterest.
Relaterede Indlæg
Pizzaboller med ost og prosciutto
Pizzaboller med ost og prosciutto er et stort hit herhjemme. Der kommes en hel skive flødehavarti på toppen, som gør det nemt at komme ost på pizzabollerne og så smager det skønt! Disse pizzaboller er super i madpakken – de er ret store, så jeg anbefaler én og så…
Bløde Pizzasnegle
Bløde pizzasnegle perfekte til madpakken – disse er fyldt med tomatsauce, ost, skinke og pepperoni. Du kan dog komme lidt det i dem, som du allerbedst kan lide. Jeg bruger min opskrift på briochedej til pizzasneglene, da det gør dem ekstra bløde med den gode smørdej….
Pizzaruller
Pizzaruller er en lækker lille snack, men de kan også fint bruges som frokost eller let aftensmad med en god salat til. De kan fyldes med lige det, som du bedst kan lide. Du kan også bruge skinkestrimler, pepperoni, stegt hakket oksekød, kyllingestimler, hakker kebab,…




