Skøn Grøntsag/Flødeost Kryddersmør

Skøn Grøntsag/Flødeost Kryddersmør

Det smager himmelsk! Den er lavet med flødeost og grøntsager. Det lyder måske lidt specielt, men du kommer ikke til at smage bedre! Det kan kommes på brød, og så bage brødet i ovnen! Det kan også kommes på nybagt varmt brød, ristet brød, en bagt kartoffel, på en bøf eller blandes i varm pasta. Det er perfekt tilbehør til brunchbordet eller aftensmaden og det smager bare så godt 🙂

Det her er en kryddersmør du aldrig har fået før (med mindre du har smagt min lækre kryddersmør med bacon, så ved du hvad jeg taler om :-D) Det her kryddersmør kan spises på brød, i en bagt kartoffel, blandet i varm pasta, ovenpå en bøf og det er virkelig fantastisk! Her i opskriften kommer jeg noget på nogle skiver baguettes og bager i ovnen. Dette får smørret til at smelte ned i brødet og flødeosten og grøntsagerne bliver ovenpå brødet. Brødet bliver så sprødt pga. smørret og toppen så cremet, lækker og fyldt med smag! Den er også virkelig lækker på nybagt varmt brød eller nyristet lunt brød. Den kan sagtens smøres på koldt brød også, men den bedste smag kommer, når smørret for lov til at smelte ned i brødet. Så jeg vil anbefale varmt/lunt brød eller at bage det i ovnen på brød. Det kan også kommes på brød til sandwiches evt. lunt brød så smørret smelter ned i og lad så brødet køle ned før den samles til en sandwich. Så er smørret løbet ned i brødet og det giver en skøn smag til sandwichen 🙂

Jeg har oprettet en gruppe på Facebook dedikeret til min blog her, hvor jeg vil dele hver gang der kommer noget nyt på bloggen, jeg vil også dele videoer jeg laver i køkkenet og I er mere end velkommen til at spørge løs derinde, hvis I har spørgsmål til mine opskrifter! I er mere end hjertelig velkommen derinde – gruppen er lige HER. 

Hvis du vil prøve en anden udgave, så prøv disse lækre snack brød med skinke. Det er samme fremgangsmåde, dog er det ikke en kryddersmør der kan bruges på ristet brød, men en kryddersmør, som skal bages på brødet i ovnen. Hvis du vil prøve nogle helt andre lækre sprøde brødsnacks, så prøv disse med champignonsauce (de smager himmelsk).

Du kan nemt skifte persille ud med f.eks. purløg og peberfrugt kan skiftes ud med andre farver peberfrugter, forårsløgene kan skiftes ud med rødløg 🙂

Nok til 2 baguettes skåret i 24-30 skiver hver

Du skal bruge:

200 gram flødeost (enten hvidløgsost eller pikantost)
100 gram blødt smør
1/4 af en rød peberfrugt skåret i meget små tern
2 forårsløg i små skiver
1 bundt persille hakket

Sådan laves den:

Bland flødeost, blødt smør, peberfrugt, forårsløg og persille sammen i en skål.

Så er kryddersmørret faktisk færdigt og det kan kommes i en lufttæt bøtte og holde sig i køleskabet i en 4 dages tid. Det kunne jo nærmest ikke være nemmere! 😀

Hvis du vil servere det ovnbagt på brød, som jeg har gjort her så skal du skære 12-14 skiver (eller det dobbelte hvis du vil bruge alt smørret med det samme) ud af en baguette (2 hvis alt smørret skal bruges) og smør et godt lag af smørret på. Husk at tage kryddersmørret ud af køleskabet 15-20 minutter før du skal bruge det, så er det nemmere at smøre ud 🙂

Kom skiverne på en bageplade med bagepapir og bag brødet i ovnen i 10 minutter ved 180 grader varmluft.

Så kan de nydes sprøde og lune 🙂

Velbekomme 🙂

Vil du gerne være sikker på at vide, når jeg har en ny opskrift på bloggen? Så kan du følge min madblog på Facebook lige her.

Jeg lægger også ind i mellem mini videoer op af mine retter, så du nemt kan se om opskriften er noget for dig 🙂 Det ville gøre mig så glad, hvis du vil følge med på siden!

Jeg er også at finde på Instagram 🙂

Mangler du endnu mere mad inspiration? Så kan jeg anbefale at bruge Pinterest! Du er mere end velkommen til at følge med lige her 🙂



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *