Græsk farsbrød

Græsk farsbrød er en rigtig klassisker og en opskrift jeg er vokset op med. Jeg elskede, når menuen stod på dette farsbrød sammen med kartofler og en salat til!

Hjemmelavet græsk farsbrød er noget næsten alle elsker. En sand dansk klassisker – selvom den hedder græsk farsbrød. Farsbrød kan bruge i hverdagen med græske kartofler til og en god salat. Serveres det for gæster så servér også gerne lidt lækkert brød til og en god tzatziki.

Jeg bruger ris i farsen – det gør både farsen mere let, men kødet strækker også længere. Jeg bruger salattern og ikke ægte feta, da salattern holder formen godt ved varme og bliver ikke bløde. Husk endelig godt med hvidløg og persille i mikset for skøn smag.

Prøv også græsk farsbrødshapsere

Græsk farsbrød

Græsk farsbrød

5 fra 1 stemme
Print Bedøm Pin
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 55 minutter
Samlet tid: 1 time 10 minutter
Mængde: 5 personer

Ingredienser

Farsen

  • 400 g hakket oksekød gerne 8-12% eller 14-18% fedt.
  • tsk salt
  • peber
  • 1 løg
  • 300 g kogte og afkølede jasminris cirka 1½ dl ukogte ris – husk at koge dem med salt, som du plejer.
  • 2 æg

Fyld

  • 3 fed hvidløg
  • 1 løg
  • 1 bundt persille
  • 300 g salatost
  • 1/4-½ tsk salt

Sådan gør du

  • Se evt. min lille video lidt længere nede.
  • Hak løg.
  • Rør oksekød og salt sammen, så farsen bliver lidt sej.
  • Rør så løg, peber, ris og æg i, indtil du har en sammenhængende fars.
  • Hak hvidløg, løg og persille til fyldet og miks sammen med salatost og salt – smag mikset til mht. saltmængden. Mikset vil smage af hvidløg, men den smag bliver mildere efter ovnen. Jeg trykker/ælter ostemikset, så det ikke er for løst.
  • Tænd ovnen på 180 varmluft og kom bagepapir på en bageplade.
  • Tag cirka ⅖ af farsen og form det til en firkant på cirka 12×25 cm på bagepladen.
  • Fordel ostefyldet ovenpå og herefter fordeles resten af farsen ovenpå. Det er nemmest at forme flade stykker af farsen og komme over. Sørg for farsen lukker tæt om fyldet.
  • Bag farsbrødet i cirka 55 minutter og lad den så hvile i 15 minutter før det serveres. Velbekomme.

Video

Tips til opskriften

Der er nok farsbrød til 5-6 personer alt efter tilbehøret og mængden af det.

Du kan pifte farsen op med f.eks. frisk timian i eller frisk persille. Ostefyldet kan piftes op med f.eks. lidt frisk eller tørret chili og måske endnu flere urter.

Farsbrødet kan fint holde 3-4 dage på køl i lufttæt beholder eller fryses ned. Hvis der er rester, så kan du også bruge farsbrødet i tynde skiver som pålæg på rugbrød eller i en sandwich – det smager himmelsk!

Græsk farsbrød

Følg endelig med på de sociale medier, hvor jeg deler en masse lækkerier. Du kan finde mig på Instagram og Facebook.

4 Kommentarer

  1. 5 stars
    Så lækkert det du laver !

    Svar
    • Tusind tak!!

      Svar
  2. Det ser lækkert ud.
    Vil man kunne lave den med f.eks. svinefars eller kyllingefars istedet for okse?

    Svar
    • Tak! Ja, svin burde kun kunne lave opskriften 1:1 med kylling ville jeg måske starte med at lave farsen uden æg og så se om den kan trække et enkelt æg – bare så du ikke står med en for våd/blød fars 😀

      Svar
5 from 1 vote

Tilføj en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering