Pastasalat med burrata

Pastasalat med burrata er den perfekte salat til sommeren. Brug den både som let frokost med lidt brød til eller brug den som tilbehør til aftensmaden.

Denne skønne pastasalat med burrata passer perfekt til sommerbuffet – uanset om det er frokost eller aftensmad. Den passer godt sammen med andre salater og grillet kød og grønt og lidt lækkert brød til. Den er også god til f.eks. frikadeller eller helstegt kylling eller steg.

Jeg kommer burrata, prosciutto og parmesanflager ovenpå i stedet for at blande det i pastasalat – da det ser pænere ud og så er salaten ikke så rodet. Burraten giver noget cremet til pastasalat, prosiutto og parmesan giver salt og god umami.

Prøv også pastasalat med broccoli

Pastasalat med burrata

Pastasalat med burrata

Ingen bedømmelser endnu
Print Bedøm Pin
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 15 minutter
Samlet tid: 35 minutter
Mængde: 6 personer

Ingredienser

  • 400 g pasta
  • 1-2 rødløg
  • 300 g cherrytomater
  • citronsaft
  • salt
  • 150 g pesto købt eller hjemmelavet + lidt ekstra til burrataen
  • 2 burrata
  • 140 g prosciutto de parma
  • 40-50 g parmesanflager
  • 75 g friske spinatblade
  • peber

Sådan gør du

  • Kog pastaen efter pakkens anvisning. Når pastaen er færdig, så skyl pastaen under den kolde hane, så den bliver helt kold og lad den dryppe godt af.
  • Imens pastaen koger, så hakkes rødløg fint.
  • Tomater skæres i halve og røres med lidt citronsaft og salt.
  • Vend pastaen sammen med rødløg, tomater, spinat og pesto.
  • Kom pastasalaten ud på et stor fad og top med burrata rykket i mindre stykker, kom lidt salt, peber og evt. lidt pesto på burratastykkerne.
  • Kom prosciutto på og parmesanflager. Så er den klar. Velbekomme.

Video

Tips til opskriften

Opskriften er til 6 personer, men serveres den til buffet sammen med andre salater, så kan den fint række til 10-12 personer.

Jeg laver den med basilikumspesto denne gang, men den er også god med peberfrugtpesto, tomatpesto, persillepesto eller din favorit pesto. I stedet for prosiutto så kan du også bruge serrano, skinke, kylling eller stegt bacon.

Pastasalaten kan fint holde et par dage i køleskabet – med alt toppingen. Kom blot film over salaten, så pastaen holder sig lækker og salaten ikke tager smag fra andet i køleskabet.

På billederne er der kun en halv portion, da jeg lavede 2 fade.

Pastasalat med burrata

Følg endelig med på de sociale medier, hvor jeg deler en masse lækkerier. Du kan finde mig på Instagram og Facebook.

0 kommentarer

Tilføj en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering