Wraps med hakket oksekød med gochujang er en lækker og nem aftensmadsret for hele familien. Min kæreste er altid sød til at rose min mad, men de her fik så meget ros med på vejen – selv da han spiste en kold! Så jeg håber, at du vil prøve retten.

Oksekødet her kræver gochujang. Det er en koreansk chilipasta, som giver en fantastisk smag og styrke til retten. Er du ikke helt til stærk mad men ønsker et kick, så brug 1 spsk og ønskes et kick så op lige retten med en ekstra ½ spsk chilipasta. Gochujang købes i asiatiske supermarkeder eller online.

Prøv også korean fried chicken wings

Opskrift på wraps med hakket oksekød med gochujang

Wraps med hakket oksekød med gochujang opskrift
Udskriv Pin Opskriften
5 fra 4 stemmer

Wraps med hakket oksekød med gochujang

Wraps med krydret oksekød med koreansk chilipasta (gochujang) og grønt.
Ret Wraps
Køkken Fusion, Koreansk
Keyword Gochujang, Oksekød
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Samlet tid 25 minutter
Antal 4 personer

Ingredienser

  • 1 agurk
  • 1-2 gulerødder
  • 1 iceberg
  • 1 rødløg
  • 2 cm ingefær
  • 2 spsk sesamfrø
  • 1 spsk hvidløgsolie hjemmelavet eller brug 2-3 fed hvidløg i stedet for
  • 500 g hakket oksekød
  • olie
  • 3-4 spsk soya
  • 1-1½ spsk gochujang koreansk chilipasta – købes i asiatiske supermarkeder eller online
  • 2 dl vand
  • spsk majsstivelse
  • 4 XL wraps/tortillas købes i blandt andet Bilka og ellers i mellemøstlige supermarkeder

Sådan gør du

  • Snit agurk, gulerødder og rødløg i strimler og snit salaten.
  • Riv ingefæren på den fine side af rivejernet.
  • På en tør pande steges sesamfrø, indtil de er gyldne.
  • Brug så panden igen og tilføj lidt olie og steg oksekød i et par minutter. Steg så ingefær, hvidløg og gochujang med. Når oksekødet er ved at være færdigt, så tilføjes vand og soya.
  • Mikset skal op og simre og imens røres majsstivelse med vand. Rør noget af majsstivelsesmikset i – du bestemmer selv konsistensen. Om oksekødet skal være med "tynd" sauce eller tyk sauce. Hvis tyk, så skal alt majsstivelsen bruges. Lad mikset småsimre i et lille minut før panden tages af varmen.
  • Så er det blot at lave dine wraps. Kom alle grøntsagerne, oksekød og de ristede sesam i og rul wrapsene stramt. Så er de klar. Velbekomme.

Noter

Grøntsagerne kan sagtens laves dagen før og de færdige wraps kan også nydes kolde dagen efter – men de er allerbedst nylavet med varmt oksekød.

Tips til retten

Grøntsagerne kan sagtens laves dagen før og de færdige wraps kan også nydes kolde dagen efter – men de er allerbedst nylavet med varmt oksekød.

Kan retten laves uden gochujang? Både ja og nej. Gochujang giver en helt anderledes og skøn smag. Men jeg har før brugt min egen hjemmelavet chiliolie, hvis jeg har manglet en chilipasta. MEN chiliolie og chilipasta er ikke det samme. Chilipasta er mere intens og med langt flere smagsnuancer. Bruger du chiliolien, så vil retten ikke smage helt af det sammen og så skal du samtidig bruge 2-3 spsk i stedet for.

Wraps med hakket oksekød med gochujang opskrift

Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.

Min Instagram

Jeg er desuden også at finde på Pinterest.