Vaniljefromage

Vaniljefromage

Vaniljefromage er en skøn og nem dessert. Den kan laves i forvejen og pyntes med frisk frugt, chokolade, ristede nødder og hvad man ellers har lyst til.

Vaniljefromage smager af rislamande pga. fløden og vaniljen bare uden ris og mandler. Så skal det ikke være risalamande til julefrokosten eller juleaften, så er vaniljefromage et lækkert bud. Du kan servere kirsebærsauce og hakkede smuttede mandler til.

Prøv også vanilje panna cotta.

Vaniljefromage
Udskriv Pin Opskriften
5 fra 1 stemme

Vaniljefromage

Lækker vaniljefromage.
Ret Vaniljefromage
Køkken Dansk
Keyword Vanilje
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 1 minute
Køletid 2 timer
Samlet tid 2 timer 16 minutter
Antal 6 personer

Ingredienser

  • 3 dl fløde
  • 1-2 vaniljestænger alt efter mængden af korn
  • 80 g sukker + 1 tsk
  • 3 blade husblas
  • 3 æg

Sådan gør du

  • Udblød husblas i koldt vand i 5 minutter.
  • Del æggene – blommer i en skål og hvider i en anden.
  • Skrab kornene ud af vaniljestangen og kom i æggeblommerne sammen med sukker.
  • Kom den tomme stang i en gryde sammen med 50 ml fløde.
  • Resten af fløden kommes i en skål.
  • Pisk æggehviderne stive og pisk til sidst 1 tsk sukker i.
  • Pisk fløden let, så piskeriset laver spor.
  • Pisk æggeblommer, sukker og vanilje til en æggesnaps.
  • Pisk fløde og æggesnaps sammen.
  • Pres vandet ud af husblas og kom i gryden med fløde og vaniljestang.
  • Varm gryden op – så snart husblas er smeltet, så tages gryden af varmen. Fjern vaniljestangen.
  • Pisk mikset i skålen med fløde og æggesnaps.
  • Nu skal æggehviderne bare foldes i, og så er mikset klar til at komme i serveringsglas.
  • Lad fromagen sætte sig i et par timer i køleskabet, og så er de klar til servering.
  • Velbekomme.

Noter

Fromagen kan sagtens laves en dag eller to i forvejen – bare den er dækket til i enten patentglas, lufttæt beholder eller med film.

Vaniljefromage

Hvis husblas smeltes med lidt fløde, så er det nærmest umuligt at få det til at klumpe i mikset.

Du kan sagtens lave fromage dagen før og den er perfekt sammen med frugt frugt, sirupper, hakkede nødder, chokolade, kage og andet.

I stedet for vaniljestænger, så kan du også bruge ekstrakt eller vaniljepasta – men vaniljesukker giver ikke samme gode smag.

Vaniljefromage

Jeg er også at finde på de sociale medier:

Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere 😀 ) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.

Min Instagram

Jeg er desuden også at finde på Pinterest, hvor jeg dagligt deler masser af billeder fra bloggen. Pinterest er en side (eller gratis app til mobilen), hvor man kan gemme billeder og opskrifter på sine egne opslagstavler, så man altid kan finde opskrifterne igen. Det er så smart!

Vaniljefromage


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *