Vaniljeflødeis

Vaniljeflødeis eller flødeis med vanilje smager bare himmelsk! Den er skøn alene, men kan bestemt også anbefale den til et stykke lunt frugttærte, chokoladekage og/eller sammen med bær. Husk at tjekke mine tips og tricks til denne is i noter under opskriftsboksen.

Lige denne flødeis kræver ismaskine for bedste resultat. Har du ikke en ismaskine, så anbefaler jeg at prøve min opskrift på vaniljeis uden ismaskine.

Den finder du her vaniljeparfait – flødeis uden ismaskine.

Opskrift på vaniljeflødeis

Vaniljeflødeis

Lækker hjemmelavet flødeis med vanilje. Denne flødeis er en vaskeægte flødeis med primært fløde og den er SÅ lækker. Prøv den gerne med friske jordbær eller hindbær.
5 fra 5 stemmer
Print Bedøm Pin
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 45 minutter
Køletid: 4 timer
Samlet tid: 4 timer 55 minutter
Antal pers.: 4 personer

Ingredienser

  • 100 g pasteuriserede æggeblommer du kan dog også bruge almindelige æggeblommer og bruge hviderne til noget andet.
  • 130 g sukker
  • 1-2 spsk vaniljeekstrakt gerne hjemmelavet, men købt vaniljepasta eller en fed vaniljestang kan også bruges.
  • 500 ml fløde 38%
  • 100 ml sødmælk

Sådan gør du

  • Pisk æggeblommer, sukker og vaniljeekstrakt med en elpisker i en gryde, indtil det er en let og lys æggesnaps.
  • Kom fløde og mælk i og stil gryden på medium varme.
  • Men et almindeligt piskeris – eller ske. Røres der konstant i mikset. Ismassen skal legeres til 82-83 grader og det skal gøres langsomt. Når ismassen rammer temperaturen, så skru næsten helt ned for varmen og hold iscremen på temperaturen i 1 minut før gryden tages af varmen.
  • Kør ismassen igennem en si og stil ismassen på køl i mindst 4 timer – kan også sagtens stå til næste dag – husk låg.
  • Kør så isen på ismaskine, indtil det er en fast softice.
  • Kom isen i en lufttæt beholder og frys i et par timer, så den kan sætte sig lidt mere, og så er den klar til servering.
  • Velbekomme.

Noter

Isen kan fint holde et par måneder på frys uden at miste smag og den gode konsistens. 

Tips til opskriften

Isen kan fint holde et par måneder på frys uden at miste smag og den gode konsistens. Det er dog vigtigt, at den opbevares i lufttæt beholder.

Lige med flødeis, som er så tung på fløden som denne, er det vigtigt, at der kun bruges et almindeligt piskeris, når mælk og fløde kommer i. Jo mere fløde piskes, desto større chance er der for at den tykner eller ligefrem skiller og det ønskes der ikke for denne is + den skal på ismaskine senere. Men så længe der bruges almindeligt piskeris er der ingen fare på færd.

Hvorfor skal en is legeres? Det er vigtigt at legere en flødeis eller gelato – is der skal på ismaskine, da det gør dem stabile. De bliver både ekstra cremet, men det gør også at de ikke smelter så hurtigt og at de ikke krystalisere på ismaskinen.

Jeg har en thermomixer kan jeg ikke bruge den til at legere isen til de 82 grader? Nej, desværre. Jeg taler af erfaring. Jeg legerer ellers altid mine is på min thermomixer, da det er så nemt, men lige med denne tunge flødeis, så bliver alt den pisken i maskinen undervejs simpelthen for meget og det går udover konsistensen. Så en gryde og et termometer er vejen frem.

Hvad serverer man til vanilje flødeis?

Friske bær som jordbær, blåbær eller hindbær er et oplagt valg til vaniljeis. Du kan også servere isen med hjemmelavet karamelsauce eller chokoladesauce – enten kolde eller varme. Er sæsonen køling, så anbefaler jeg en lun karamelsauce eller en lun fudgesauce… mmh.

Hakkede ristede nødder og/eller flødeskum er også godt – en slags vanilje sundae – måske med lidt sauce over?

Flødeis er fantastisk serveret sammen med vafler almindelige eller belgiske, pandekager eller cookies – eller er mega fudgy brownie.

Vaniljeisen kan også toppes med hakket chokolade, kiksestykker, sprøde karamelstykker eller sukkerristet havregryn.

Har du grillet en banan er den også fantastisk med vaniljeisen.

Flødeis er også gode i kræmmerhuse eller bare serveret med lækre vaffelrør med creme i.

Vaniljeflødeis
Vaniljeflødeis

Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.

Min Instagram

Jeg er desuden også at finde på Pinterest

6 Kommentarer

  1. Hej. Er den bedst som ren flødeis eller er det fint at komme smag i? Vil gerne lave en lækker lakrids is

    Svar
    • Hej Helle, du kan sagtens komme lakrids i! Bare husk at ved næstne ren flødeis skal der smages til ekstra til, da den suger lidt ekstra af smagen (-:

      Svar
      • Hvor længe kan is basen stå i køleskabet før man putter den i maskinen?

        Svar
        • Til dagen efter er så fint 🙂

          Svar
  2. Hej. Hvis man gerne vil tilsætte noget f.eks. biscoff og karamelsauce eller hakket chokolade, Daim osv, hvornår skal man så tilsætte det? Først når isen er kørt færdig på ismaskinen eller kommer man det i halvvejs eller?

    Svar
    • Fyld kommer du i et par minutter før isen er færdig. Men ikke saucer – sauce swirler du ind i den færdige is, når den kommes i bøtten ellers bliver det rørt helt ind i isen (-:

      Svar
      • Ok, tak for svar 🙂
        Skal den bare stille s direkte fra den varme plade i køleskab med låg på? Dannes der så ikke kondens der ødelægger isen?

        Svar
5 from 5 votes (5 ratings without comment)

Tilføj en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering