Stracciatella is

Stracciatella is lavet på ismaskine er en virkelig lækker hjemmelavet is. Den laves med chokolade og chokoladesauce – altid et hit!

Brug den hjemmelavet stracciatella is til gæster og familien – den vil de elske. Brug isen til børnefødselsdage, nytårsaften, til en sommerdag, til buffetbordet – og prøv isen til de danske jordbær, når de er i sæson.

Jeg kører smeltet chokolade ned i iscremen, imens den kører på maskinen, da det giver en helt anden slags stracciatella is end hakket chokolade i isen gør. Når chokoladen smeltes og dryppes ned i isen, så dannes der små nister af chokolade, men også større stykker chokolade. Fornemmelsen i iscremen er blødere end hakket chokolade giver.

Prøv også vaniljeflødeis – den kan bruges i stedet for vaniljegelatoen, som laves i opskriften her.

Stracciatella is

Stracciatella is

5 fra 1 stemme
Print Bedøm Pin
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 40 minutter
Samlet tid: 1 time
Antal pers.: 4 personer

Ingredienser

  • 100 g æggeblommer
  • 120 g sukker
  • 1 god vaniljestang
  • 300 ml sødmælk
  • 150 ml fløde
  • 40 g mørk chokolade max 70 %
  • 3-5 spsk chokoladesauce klik på ordet for opskriften

Sådan gør du

  • Se gerne min lille video længere nede – jeg laver dobbelt portion i videoen. Opskriften her er en enkelt portion.
  • Kom æggeblommer, sukker og den hele vaniljestang i en minihakker og blend mikset godt.
  • Kom æggesnapsen, sødmælk og fløde i en gryde og varm mikset op til cirka 82 grader. Gør det langsomt og under omrøring. Når temperaturen er nået, så skru ned for varmen, men lad gryden være på komfuret i et par minutter og rør undervejs. Hold iscremen på mellem 80 og 82 grader i et par minutter før gryden tages af varmen.
  • Hæld iscremen igennem en si, så resterne fra vaniljestangen sies fra.
  • Kom iscremen i en bøtte og på køl i minimum 4 timer – den skal være helt kold.
  • Imens laves chokoladesaucen og den stilles på køl.
  • Når iscremen er kold, så skal den køres på ismaskinen, indtil den har konsistens som en tyk softice. Smelt chokoladen, imens isen kører på maskinen.
  • FØR iscremen er helt færdig, 3-5 minutter før, så skal du bruge din smeltede chokolade. Tag noget chokolade på en ske og lad det løbe ned i iscremen i en tynd stråle – evt. ryst skeen. Se gerne min video. Kom alt chokoladen i.
  • Når iscremen er helt færdig, så kommes 1/3 i en bøtte og så lidt af chokoladensaucen, 1/3 is og mere sauce og til sidst det sidste is og mere chokoladesauce – swirl gerne lidt i isen med en kniv, så den får et fint look.
  • Stil isen på frys i et par timer, så den kan sætte sig mere og så er den klar. Velbekomme.

Video

Tips til opskriften

Opskriften giver is til 4 personer, men serveres isen sammen med andre is og/eller kage, så kan den godt strækkes til 5-6 personer.

Du kan sagtens undlade chokoladesaucen i isen, hvis det ikke lige er dig med chokoladefudgesauce i iscremen. Jeg laver altid hjemmelavet chokoladesauce og det kan sagtens holde sig i køleskabet i en uges tid – og også mere. Men skal det gå hurtigt, så kan du også sagtens købe en sauce til isen.

Isen kan sagtens holde 2-3 måneder på frys uden at miste sin gode konsistens og smag. Så den er nem at forberede i forvejen.

Stracciatella is

Følg endelig med på de sociale medier, hvor jeg deler en masse lækkerier. Du kan finde mig på Instagram og Facebook.

2 Kommentarer

  1. 5 stars
    Mums – og tilmed med et godt tip, til at fordele chokoladen i isen

    Svar
    • Åh, tusind tak, Susanne!

      Svar
5 from 1 vote

Tilføj en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering