Semifinaleuge Dag 2 – MasterChef Danmark 2019 – Julia Olsen

Semifinaleuge Dag 2 – MasterChef Danmark 2019 – Julia Olsen

Foto: TV3 I dag starter dag 2 i semifinaleugen og jeg er meget spændt! Der er en hæsblæsende dag i vente for os alle og udfordringer bliver der nok af!

Semifinaleuge Dag 2 – MasterChef Danmark 2019 – Julia Olsen
Foto: TV3
Semifinaleuge Dag 2 – MasterChef Danmark 2019 – Julia Olsen
Foto: TV3

Vi kommer ind i studiet og kan se der er hemmelige kasser i hvert køkken. Der er samtidig også en friture i gang og den elsker jeg at bruge, så jeg glæder mig til at komme i gang.

Vi har 30 minutter til at lave en ret med ingredienser, som boksen den indeholder. Der er blandt andet kæmpe rejer, en kylling, rispapir, danskvand, lime, soya og meget andet lækkert.

Jeg beslutter at fritere en reje i tempuradej, stege noget bok choy og herefter vende det i en mariande og så vil jeg forsøge at lave en chilimayo.

Jeg ved ikke om I spotter mig i baggrunden, i mens Jacob snakker om sit rispapir. Jeg kan simpelthen ikke få min soyaflaske op. Hvad der ikke ses i programmet er faktisk at jeg aldrig får den soya op og Jeanette er så sød, at jeg må låne noget af hendes flaske.

Semifinaleuge Dag 2 – MasterChef Danmark 2019 – Julia Olsen
Foto: TV3
Semifinaleuge Dag 2 – MasterChef Danmark 2019 – Julia Olsen
Foto: TV3

Det er første gang, at jeg prøver at lave mayo med et helt æg og olie og det går desværre ikke godt. Ægget var alt for lille i forhold til den mængde olie jeg havde i, så det blev noget sjappet noget. Jeg vælger dog, at gå med mit cremede element til min reje, fordi den stadig smager godt (dog ærgerligt at det på ingen måde kan kaldes en mayo). Det er længe siden programmet blev filmet og jeg har siden da fundet den rigtige mængde for at få en god mayo på 10 sekunder (husk at komme godt med salt i, før olien tilføjes).

Semifinaleuge Dag 2 – MasterChef Danmark 2019 – Julia Olsen
Foto: TV3
Semifinaleuge Dag 2 – MasterChef Danmark 2019 – Julia Olsen
Foto: TV3

Jeg er nogenlunde tilfreds med min ret på bare 30 minutter, men jeg ved at mayonnaisen (eller det cremede element, som jeg vælger at kalde det) ikke sidder i skabet.

Dommerne ville gerne have haft rejen i mindre stykker, så der var dej rundt om hver bid og min mayo er elendig, MEN den passer stadigvæk til retten, hvis man ser bort fra at det skulle have været en mayo. Jeg får stor ros for min bok choy og det glæder mig! Måske er der et lille håb for at klare første runde?

Semifinaleuge Dag 2 – MasterChef Danmark 2019 – Julia Olsen
Foto: TV3

Jeg klarede desværre ikke første runde og det betyder elimineringsrunde med Jeanette og Catharina. Vi skal i en ny omgang kokkens efterfølger og jeg tænker, at det simpelthen ikke kan passe. Det er min 3. omgang kokkens efterfølger! Pyha. Vi skal følge Mielcke og vi skal lave en dessert. Jeg føler på ingen måde, at jeg har en fordel, selvom jeg elsker desserter. Mielckes niveau er så højt og han laver desserter, som jeg aldrig nogensinde har smagt eller været i nærheden af at have prøvet at lave før. Men som om det ikke er nok, så får vi ikke love til at se eller smage desserten, inden vi skal i gang. Det er lidt underligt at skulle i køkkenet og følge en kok, når man ikke aner hvad det færdige resultatet skal være. Hvordan kan vi vide noget som helst om konsistenser og smage i køkkenet, når vi ikke ved hvad det skal smage af?! Shit.

Semifinaleuge Dag 2 – MasterChef Danmark 2019 – Julia Olsen
Foto: TV3
Semifinaleuge Dag 2 – MasterChef Danmark 2019 – Julia Olsen
Foto: TV3 Mit sukker er ikke smeltet!
Semifinaleuge Dag 2 – MasterChef Danmark 2019 – Julia Olsen
Foto: TV3
Semifinaleuge Dag 2 – MasterChef Danmark 2019 – Julia Olsen
Foto: TV3

Vi går i gang og det går stærkt! Det er noget helt andet i denne kokkens efterfølger end nogen af de forrige, som jeg har været ude i! Det er svært at følge med. Vi skal lave tuilles og jeg tænker først, at det bliver som de almindelige tuilles med sukker, smør, æg og mel, men næ nej! Det er en helt anden opskrift på tuilles, dejen er tykkere og den opfører sig meget anderledes inde i ovnen, så det er virkelig svært at vurdere, hvornår de er færdige.

Mine tuilles er stukket ud og jeg vil lige flytte dem væk fra min arbejdsplads og jeg ender med at tabe halvdelen og to knækker i viskestykket, så jeg har faktisk kun 2 tilbage og ingen af dem er specielt pæne. Øv!

Vi skal lave en cremeux med vildt peber og her smager cremen slet ikke af vildt peber, da den er færdig. Catharina spørger heldigvis, hvad man skal gøre, hvis cremen ikke smager af vildt peber. Mielcke siger, at man må tilføje noget mere og sigte cremen igen. Selvom jeg ved at det vil sætte mig tilbage, så vælger jeg at tilføje mere peber og det samme gør Catharina.

Semifinaleuge Dag 2 – MasterChef Danmark 2019 – Julia Olsen
Foto: TV3
Semifinaleuge Dag 2 – MasterChef Danmark 2019 – Julia Olsen
Foto: TV3

I aftenens afsnit besøger vi også mig derhjemme, hvor jeg fortæller om min passion for is. Jeg elsker is. Jeg laver gerne is hver eneste uge! Men min aller største passion er min madblog her og min drøm om at komme til at leve af den, madvideoer på YouTube og udgive kogebøger. Jeg brænder for at lave mad!

Semifinaleuge Dag 2 – MasterChef Danmark 2019 – Julia Olsen
Foto: TV3
Semifinaleuge Dag 2 – MasterChef Danmark 2019 – Julia Olsen
Foto: TV3
Semifinaleuge Dag 2 – MasterChef Danmark 2019 – Julia Olsen
Foto: TV3
Semifinaleuge Dag 2 – MasterChef Danmark 2019 – Julia Olsen
Foto: TV3

Tiden flyver afsted og jeg når aldrig at få et overblik i køkkenet. Det er den vildeste omgang kokkens efterfølger! Mielcke er færdig og nu skal vi se ham anrette og så skal vi gøre ham kunsten efter.

Min cremeux er den jeg er meget nervøs for. Da jeg skulle give den mere peber, så kom den senere på køl. Jeg døjede også med en patron i køkkenet, så min creme fik kun 1½ patron i stedet for 2. Dette kunne desværre også tydeligt ses. Det var en omgang SJAP! Øv. Jeg håber bare at smagene er der.

Jeg får ros for min quenelle og det glæder mig virkelig. Dommerne kan heldigvis smage vildt peber i min creme, så det var det rigtige valg at tilføje mere i køkkenet.

Semifinaleuge Dag 2 – MasterChef Danmark 2019 – Julia Olsen
Foto: TV3

Semifinaleuge Dag 2 – MasterChef Danmark 2019 – Julia Olsen
Foto: TV3

Catharina går videre som den første og så står den i mellem Jeanette og mig. Det er altid hårdt at stå tilbage og vente på svaret, fordi man aldrig føler sig sikker.

Vi måtte desværre sige farvel til Jeanette i dag. Jeg har haft fornøjelsen af at have både kvartfinale og semifinaleuge med hende og i den tid har jeg virkelig fundet ud af, hvor meget hun brænder for at lave mad og gøre en forskel for andre med madlavning.

Det er efterhånden en del måneder siden MasterChef sluttede og Jeanette har siden da været i fuld gang med at følge sin drøm om endnu mere madlavning. Hun har fået en madbod, som hedder “Taco Bixen”. Der er fokus på kvalitet og velsmag. Det er muligt at leje Taco Bixen, så I kan opleve autentiske mexicanske retter og virkelig smage mad, som er lavet med kærlighed. I kan følge Taco Bixen (og booke den) på Facebook eller Instagram.

Jeg klarede det heldigvis i dag og jeg gruer for en ny dag i morgen.

Tusind tak, fordi I hepper med derhjemme og læser med her!

På min instagram deler jeg masser af billeder, videoer og stories, så hop gerne ind og følg med der.

Kunne du lide indlægget her, så kan du læse mine andre indlæg om MasterChef lige HER.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *