Semifinaleuge Dag 1 – MasterChef Danmark 2019 – Julia Olsen

Semifinaleuge Dag 1 – MasterChef Danmark 2019 – Julia Olsen

Foto: TV3

Så starter semifinaleugen for mig og 5 andre fantastiske mennesker! I indlægget her fortæller jeg om dagen, samarbejdet med Jacob og de tanker og følelser, der gik igennem mig den dag.

Det begynder at spidse til! Jeg sover dårligere og dårligere om natten. Vi er kun få tilbage og kun 3 ud af 6 går videre til finaleugen. Bare tanken får mit hjerte til at banke… 50% chance for at gå videre. Det er ikke meget. Jeg er nødt til at finde noget, som kan holde min fokus og samtidig få mig på andre tanker. Jeg satte derfor en sang på repeat på vej ud til studiet (Johnny Clegg “Tough Enough”), som havde en sætning der lød “jeg kommer igennem det, jeg kan føle det”. Den sætning kørte igennem mit hoved og jeg besluttede, at den sang skulle høres på repeat hver dag jeg skulle møde i studiet (om det kun bliver i dag eller om jeg får flere dag, det må tiden vise).

Semifinaleugen Dag 1 – MasterChef Danmark 2019 – Julia Olsen
Foto: TV3 (Jacob, Julia, Kenneth, Jeanette, Catharina og Stephanie)

Holdet i denne semifinaleuge består af Jacob, Kenneth, Jeanette, Catharina, Stephanie og mig. En masse stærke og talentfulde mennesker! Vi har det heldigvis skønt sammen, så jeg glæder mig til at komme i gang!

Vi møder op og skal ret hurtigt trække lod om hvem vi skal være på hold med (det sparer lidt tid på TV), så da vi kommer ind ad den gule dør, så ved jeg allerede, at jeg er på hold med Jacob, Kenneth og Jeanette er et hold og Stephanie og Catharina er det sidste hold.

Semifinaleugen Dag 1 – MasterChef Danmark 2019 – Julia Olsen
Foto: TV3

Jeg er super godt tilfreds med at være på hold med Jacob. Vi tænkte begge ud af boksen i onsdagens udfordring med hummer i kvartfinaleugen, så jeg tænker, at det kun kan blive godt i dag.

Semifinaleugen Dag 1 – MasterChef Danmark 2019 – Julia Olsen
Foto: TV3

Når vi går ind, så kan vi se, at der står en masse maskiner foran dommerne. Jeg har set MasterChef et hav af gange, så jeg ved at vi skal trække lod om en maskine. Så Jacob og jeg hvisker lidt omkring de forskellige maskiner. Trykkogeren vil vi ikke have, men resten af maskinerne vil være okay. Jeg er dog lidt på bar bund med juiceren, men jeg tror, at Jacob har en god idé.

Friture og thermomixer kunne vi nemt finde retter og idéer til, røg maskinen var lidt sværere men her kom jeg på, at vi kunne ryge en is.

Semifinaleugen Dag 1 – MasterChef Danmark 2019 – Julia Olsen
Foto: TV3

Vi skulle trække lod og vi fik juiceren. Jeg laver lidt et øv ansigt, da jeg virkelig er på bar bund.

Semifinaleugen Dag 1 – MasterChef Danmark 2019 – Julia Olsen
Foto: TV3

 

Semifinaleugen Dag 1 – MasterChef Danmark 2019 – Julia Olsen
Foto: TV3 Fokus!
Semifinaleugen Dag 1 – MasterChef Danmark 2019 – Julia Olsen
Foto: TV3 Jeg ser knap så fornøjet ud? Men det er vist bare øjeblikket, da jeg synes det var en ret sjov dag! Her kan I se lidt bagom kameraerne! Vi har hver en tilrettelægger og en kameramand ved vores bord og så er der et kamera på en kran, der bevæger sig rundt over os.

 

Semifinaleugen Dag 1 – MasterChef Danmark 2019 – Julia Olsen
Foto: TV3 Hvad mon Castberg tænker?

Vi bliver sat i gang og Jacob har heldigvis en god idé med juiceren! Han vil gerne juice nogle gulerødder og koge nogle små gulerødder i saften og lave en sauce på gulerodssaft. Den idé er jeg helt med på, og så tænker jeg torsk og sprødt torskeskind til. Super fedt at få lagt en plan så hurtigt, som vi begge er enige i.

Jacob klarer alt med gulerødder og jeg går i gang med fisken. Jeg tager skindet af et stykke torsk, som jeg gerne vil fritere. Jeg har ikke den store erfaring med fisk, så jeg bliver altid så glad, når skindet kommer flot af (det ses også i afsnittet!). Det er vigtigt, at der ikke er noget kød på skindet, da det ellers ikke vil blive sprødt.

Semifinaleugen Dag 1 – MasterChef Danmark 2019 – Julia Olsen

Jeg gør også fisken klar (på samme måde som sidste dag i indledende runde) med noget fond, hvidvin, salt, citron og rosmarin (jeg siger timian i afsnittet, men det er altså rosmarin).

Jacob nusser om de små gulerødder og får sat noget af juicen over til en sauce, som han smager til som tiden går og den ender med at smage helt fantastisk. Så godt tænkt af Jacob med sådan en sauce!

Semifinaleugen Dag 1 – MasterChef Danmark 2019 – Julia Olsen
Foto: TV3

Jeg skal i gang med at fritere skindet og jeg ønsker ikke, at det krøller sammen i gryden. Så jeg tager to pincetter og holder i skindet… Det ser lidt spøjst ud, men det virker skisme og vi få noget sprødt og lækkert skind.

Semifinaleugen Dag 1 – MasterChef Danmark 2019 – Julia Olsen
Foto: TV3

Jacob og jeg er begge fra Jylland. Han er fra Randers og jeg er født i Randers og gået på gymnasiet i Paderup og haft utallige byture i Randers. Så jeg følte, at Jacob og jeg på en eller anden måde kendte hinanden lidt og jeg følte pludelig, at jeg var hjemme igen. Det er måske også derfor jeg slynger ud “så skal den satanedme bare sidde der”, da jeg sætter fisken i ovnen. Ikke at man bander mere i Randers end man gør her i København, men jeg forsøger at have et pænere sprog i Masterchef. Der er bare styr på det i vores køkken og jeg føler mig godt tilpas og ja… Så smuttede der lige et bandeord ud. Når jeg er godt tilpas, så har jeg tendens til at slappe lidt mere af med mit sprog og dette betyder desværre et par bandeord i ny og næ. Det fortæller vel egentlig bare, at Jacob er en god holdkammerat!

Vi får sat fisken ind lidt sent. Jeg tjekker den et par gange med en kødnål og først da der er 3 minutter tilbage er fisken færdig. Så skal der anrettes!

Fisken i bunden, 4 gulerødder, sauce og skindet på toppen. Vi er godt tilfredse! Jeg kunne ikke have haft en bedre partner!

Semifinaleugen Dag 1 – MasterChef Danmark 2019 – Julia Olsen
Foto: TV3 Vi kigger på vores anretning

 

Semifinaleugen Dag 1 – MasterChef Danmark 2019 – Julia Olsen
Foto: TV3 Vi er godt tilfredse!

 

Semifinaleugen Dag 1 – MasterChef Danmark 2019 – Julia Olsen
Foto: TV3

 

Semifinaleugen Dag 1 – MasterChef Danmark 2019 – Julia Olsen
Foto: TV3

 

Semifinaleugen Dag 1 – MasterChef Danmark 2019 – Julia Olsen
Foto: TV3

 

Semifinaleugen Dag 1 – MasterChef Danmark 2019 – Julia Olsen
Foto: TV3 Vi er meget spændte!

 

Semifinaleugen Dag 1 – MasterChef Danmark 2019 – Julia Olsen
Foto: TV3

Vi skal præsentere retten for dommerne og jeg er ret glad for at kameramanden har fanget dette billede. De har lige spist det sprøde torskeskind og jeg laver et tilfreds ansigt, da vi kan høre den knasende lyd helt nede ved os og det ansigt tager Jesper Koch og Thomas Castberg mig i at lave. Det er lidt sjovt. Det er stadig nervepirrende at vente på at de smager på resten, men det var en dejlig lille sejr, at skindet sad i skabet. Fisken og saucen er jeg stadig meget spændt på.

Semifinaleugen Dag 1 – MasterChef Danmark 2019 – Julia Olsen
Foto: TV3

Castberg siger blandt andet, at der er noget befriende klassisk over vores ret. Den er enkel og der er fokus på gulerod og fisk og det er en intellegent løsning. Jacob får stor ros for hans flotte gulerødder og sauce. Så siger Castberg også, at når man kan finde ud af at lave en torsk, der sidder lige i skabet og sprødt skind, så er der faktisk ikke nogen fejl.

Ikke nogen fejl i vores ret? Både Jacob og jeg føler, at vi har en ret god chance for at vinde denne runde og vi er meget stolte over vores ret!

Jesper Koch siger blandt andet, at retten er en semifinale værdig og at vores ret smager sindssyg godt.

Så flotte ord fra dommerne… Det varmer virkelig!

Semifinaleugen Dag 1 – MasterChef Danmark 2019 – Julia Olsen
Foto: TV3 Et glad rødt hold! Team Randers!

Catharina og Stephanie får også vildt flot ros for deres ret. Så den står i mellem os og dem. Pyha.

Semifinaleugen Dag 1 – MasterChef Danmark 2019 – Julia Olsen
Foto: TV3 Overraskede, glade og lettede!

 

Semifinaleugen Dag 1 – MasterChef Danmark 2019 – Julia Olsen
Foto: TV3 Hverken Jacob eller jeg kan forstå det. Jeg tjekker lige mine rystende hænder. Sikke en omgang!

Gråt hold går videre og både Jacob og jeg er meget skuffede. Men så slår Jesper Koch over i, at vi havde lavet en lige så god ret og vi derfor også er videre! Det er så surrealistisk! Jeg kan slet ikke forstå det, men jeg er meget glad!

Tak for fantastisk godt teamwork Jacob!

Tak fordi I læste med og hepper med der hjemme! En ny dag gruer i morgen!

På min instagram deler jeg masser af billeder, videoer og stories, så hop gerne ind og følg med der.

Kunne du lide indlægget her, så kan du læse mine andre indlæg om MasterChef lige HER.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *