Pizza Med Lækker Skorpe

Pizza Med Lækker Skorpe

Mega lækker pizza med hjemmelavet dej!

Denne her pizza er super lækker! Jeg delte pizzadejen i 2, men da min pizza spade ikke er ret stor burde jeg have delt den i 3. Men hvis du har en stor pizza spade eller blot bager med bageplader i ovnen, så skal du blot nøjes med at dele den op i 2. Denne pizza dej smager bare så godt og med hjemmelavet sauce, så går det altså ikke galt!

4 personer

Start dej (skal laves mindst 8 timer i forvejen):
170 g hvedemel (2½ dl)
½ tsk tørgær
200 ml lunken vand

Pizzadejen:

200 ml lunken vand
2½ dl mel
2½ dl durummel
1 tsk salt
1 tsk tør gær
For dejen

Fyld:
Hjemmelavet tomatsauce
Ost
pepperoni eller chorizo

Fremgangsmåde:
Bland tørgær, vand og hvedemel sammen til for dejen og stil i køleskabet.

Bland 200 ml lunken vand sammen med tørgær og rør til det er opløst. Kom så salt og start dejen i. Rør til det er blandet. Tilsæt så hvedemel og durum mel. Rør i 2-3 minutter og lad det hvile i 10 minutter, rør i et par minutter igen og lad dejen hvile i 10 minutter. Rør så igen i 3 minutter og stil så dejen til side med plastic over i 45 minutter.

I mens dejen står og hæver kan du lave din tomat sauce. Opskriften på min nemme og lækre tomat sauce finder du lige her:
Tomat sauce

Tænd ovnen på 240 grader varmluft. Har du en pizzasten så brug den! Ellers er bageplader helt fint.

Kom noget mel på bordet og tag dejen ud. Fold den et par gange og ælt den så en lille smule. Skær ud i 2 stykker og rul dem ud. Fyld dem så med tomat sauce og det fyld du ønsker. Jeg brugte chorizo, revet ost og feta til at komme på når pizzaerne var færdige.

Kom dem i ovnen og bag i cirka 8-10 minutter på pizzastenen, måske 12-15 minutter med bageplader. Til de er gyldne og sprøde.

Spis mens de er varme, men de er også lækre i madpakken dagen efter.

Velbekomme!

IMG_3806 (800x534) IMG_3813 (800x534) IMG_3814 (800x534)

 

IMG_5170 IMG_5169

 



2 thoughts on “Pizza Med Lækker Skorpe”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *