Pasta al forno

Pasta al forno er en af de gode og nemme pastaretter, som du kan tilpasse, så den passer lige til dine smagsløg! Al forno betyder ovnbagt og her er mit bedste bud på en lækker pastaret i ovnen. I sidste måned var vi på en lille restaurent i Soltau i Tyskland og her fik min partner en rigtig skøn al forno. Jeg har forsøgt at give retten mit spin og den blev bare så god.

Hurtig pastaret med kylling, mascarpone og tomatpesto

Denne pasta al forno er en cremet og smagfuld ovnret, der kombinerer en masse skønne ingredienser. Den er lavet med hakket kylling, mascarpone og tomatpesto, som giver en rund, skøn og god smag – perfekt til både hverdag og gæster. Skal den bruges til gæsterne, så pift den gerne op med noget lækkert tilbehør – f.eks. noget hjemmelavet hvidløgsbrød.

Tip: Brug lige den pesto, som du bedst kan lide, så kan du nemt tilpasse retten og give den en ny smag.

Nem opskrift på pasta al forno

Pastaen vendes i en cremet sauce af mascarpone og tomatpesto og toppes med ost, inden den bages i ovnen, så osten den smelter. En ret, der både er nem at lave og ser lækker ud!

Prøv også: Raviolifad eller tortellinifad – 2 lækre retter med pasta i ovnen.

Pasta al forno

Pasta al forno

Nem og lækker pasta al forno med cremet kødsauce med kylling, mascarpone og pesto. Opskriften passer til 4-6 personer alt efter tilbehør til retten.
5 fra 5 stemmer
Print Bedøm Pin
Forb. tid: 25 minutter
Tilb. tid: 5 minutter
Samlet tid: 30 minutter
Antal pers.: 4 personer

Ingredienser

  • 300 g pasta
  • 1 rødløg
  • 3 fed hvidløg
  • olie
  • salt
  • peber
  • 400 g hakket kylling
  • 140 g koncentreret tomatpuré også kaldet tomatpasta
  • 100 g cremet tomatpesto anden pesto kan også bruges
  • 200 g mascarpone
  • dl pastavand
  • 100 g flødehavarti eller anden ost

Sådan gør du

  • Skær osten i mindre stykker – eller riv den groft.
  • Kog pastaen efter pakkens anvisning.
  • Imens hakkes løg og hvidløg.
  • Steg løg, hvidløg og kylling i en sauterpande med lidt olie, salt og peber.
  • Tænd ovnen på 200 varmluft.
  • Når kyllingen er næsten færdig, så steges tomatpuré med.
  • Rør mascarpone og pesto i og tilføj pastavand. Lad saucen småboble og smag den godt til.
  • Vend pastaen i og kom hele mikset i et fad og top med ost. Bag nu i ovnen i 5-7 minutter, eller indtil osten er smeltet på toppen. Så er retten klar. Velbekomme.

Video

Pastaret på 30 minutter

Denne udgave kræver ingen lang tilberedning. Alt kan forberedes hurtigt, og retten passer sig selv i ovnen – perfekt som nem aftensmad med italiensk stemning.

Serving og tips til opskriften

Server din pasta al forno med en frisk salat og/eller brød til. Den smager også godt dagen efter og er ideel som både hverdagsmad og gæstemad.

Pastaretten er også frysevenlig, så du kan f.eks. vælge at komme retten i et frysevenligt fad, toppe med ost og vente med at bage retten og blot fryse den, som den her. Så du har nem aftensmad til en anden dag klar til ovnen. Så lav evt. dobbelt portion, så har du nemt til en anden aften.

Pasta al forno

9 Kommentarer

  1. 5 stars
    Mega nemt og lækkert, og super til en hverdags aften. Tænker allerede på flere varianter af denne, da den nemt kan være en ny familie-favorit.

    Svar
    • Ej, tusind tak for den skønne feedback!

      Svar
  2. 5 stars
    Mums en lækker ret! Nem og hurtig, og med masser af smag.

    Svar
    • Ej, det glæder mig!

      Svar
  3. 5 stars
    Muuuums!!!

    Svar
    • Ej taaaaaak!

      Svar
  4. 5 stars
    Virkelig dejlig cremet pastaret. Vinder endnu mere på at huset teenager også fandt den god ☺️

    Svar
    • Tusind tak for den skønne tilbagemelding!

      Svar
  5. Kan man bruge alm. tørret pasta? 🙂

    Svar
    • Ja, jeg bruger helt almindelig pasta. Formen er ligegylding 😀

      Svar
5 from 5 votes (1 rating without comment)

Tilføj en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering