Halloween nærmer sig, og der skal jo nogle “uhyggelige” opskrifter til. Så i dag er det monster slim, som ungerne vil elske at lave. Man kan evt også komme lidt vingummi orme i.

4 store portioner eller 6 små

Du skal bruge:
280 gram god hvid chokolade (jeg bruger callebaut)
600 ml mælk
3 spsk sukker
4 spsk maizena (majsstivelse)
Grøn pastafarve

Blå “slim”:
Lys sirup
Blå pasta farve

Sukkerøjne
Knuste oreos

Sådan laves den:

Hvorfor læse opskriften, når du kan se mig lave denne slim på video? (Der er også et par gemte spøgelser i videoen, uuuuuh!)

Du finde videoen på min danske youtube kanal lige HER

Kom mælk, sukker og maizena i en gryde.

Husk at røre i det konstant. Når det begynder at boble, så vil det tykne.

Når det er godt tykt, så tages det af varmen og den hvide chokolade røres i.

Når chokoladen er smeltet i, så farves den med grøn pastafarve.

Kom den i nogle serveringsglas og stil dem på køl i cirka 4 timer, så de kan sætte sig.

Jeg har lavet en tynd “slim” ud af lys sirup og blå pastafarve.

Desserten er nu klar til at blive pyntet og her kan du lade ungerne gå amok med sukkerøjne, knuste oreos og den blå slim. Dog husk på at slimen af sirup er meget sød 🙂

Velbekomme!