Fudgy Blondies/Brownies Med Mars, Snickers, Twix Og Lionbar

Fudgy Blondies/Brownies Med Mars, Snickers, Twix Og Lionbar

Blondies/brownies er fantastiske! Super fudgy, nemme at lave og så er de proppet med masser af lækker chokolade!

Jeg har efterhånden en del udgaver af min opskrift på blondies og min opskrift på brownies. Jeg kunne i dag ikke blive enig med mig selv om hvad jeg skulle lave. Så jeg lavede min basisopskrift på blondie og tilføjede kakao for at give den et twist af brownie. Jeg kom herefter 4 forskellige slags chokoladebarer i og hold nu op nogle lækre kalorierbomber der kom ud af det mix!

Prøv at udskifte banankagen i denne cheesecake dessert i glas med disse lækre blondies/brownies.

Tips til fudgy blondies/brownies

Ønsker du kun brownie, så skifter du hvid chokolade ud med mørk.

Ønsker du kun blondie, så spring over kakao.

Du kan bruge lige de chokoladebarer du ønsker og nøjes med f.eks. én slags og have 4 chokoladebarer i af samme slags.

Kagen er også lækker skåret i små tern og lavet som trifili i glas med pisket fløde og friske bær. Desserten kan sagtens forberedes om morgenen, så den er klar til om aftenen.

Den er super lækker efter en tur i køleskabet eller efter en tur på frost. Nyd den som den er eller med lækker is og bær til.

Fudgy Blondies/Brownies Med Mars, Snickers, Twix Og Lionbar
Udskriv Pin Opskriften
0 fra 0 stemmer

Fudgy Blondies/Brownies Med Mars, Snickers, Twix Og Lionbar

Lækre fudgy brownie/blondies med chokoladebarer. De er lavet med et mix af hvid chokolade og kakao, så de er et mix i mellem en blondie og en brownie.
Ret Kage
Køkken Amerikansk
Keyword Blondie, Brownie
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Samlet tid 45 minutter
Antal 12 stykker

Ingredienser

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 160 grader varmluft og gør en 20x20 cm brownieform klar med bagepapir,
  • Hak mars, lion, snickers og twix i grove stykker.
  • Smelt smør og sukker i en gryde. Så snart blandingen begynder at boble, så tages den af varmen.
  • Kom den hvide chokolade i og rør, indtil den er smeltet.
  • Kom kakao i og rør godt.
  • I med æg og rør godt.
  • Nu skal melet i og så har du faktisk en rigtig lækker blondie/browniedej.
  • Hæld halvdelen af dejen i formen og fordel alle de hakkede chokoladebarer ovenpå og tryk dem en smule ned.
  • Hæld så det sidste dej ovenpå.
  • Kagen skal nu bage i ovnen i 28-32 minutter eller indtil en kniv eller tandstik kan stikkes i og dejen ikke hænger ved. Den skal endelig ikke bages for meget, da vi ønsker en fudgy kage, så hold øje med den.
  • Lad kagen køle ned i 1 time før den skæres ud og serveres.
  • Velbekomme.

Noter

Kagen er også frysevenlig.

Vil du gerne være sikker på at vide, når jeg har en ny opskrift på bloggen? Så kan du følge min madblog på Facebook lige her.

Jeg lægger også ind i mellem mini videoer op af mine retter, så du nemt kan se om opskriften er noget for dig 🙂 Det ville gøre mig så glad, hvis du vil følge med på siden!

Jeg er også at finde på Instagram 🙂

Mangler du endnu mere mad inspiration? Så kan jeg anbefale at bruge Pinterest! Du er mere end velkommen til at følge mig derinde 🙂



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *