Lækker Og Simpel Chokoladekage Med Chokoladeglasur

Fantastisk nem og herlig chokoladekage, som man husker den fra barndommen, når man skulle have chokoladekage med i skolen på fødselsdagen. Det var herlige tider og den chokoladekage har jeg længe savnet. Så i dag får I min version af en simpel chokoladekage, som ikke kræver meget tid at lave.
Søger du andre opskrifter på kager, så har jeg samlet alle mine kageopskrifter HER. Der er alt fra lækre banankager, Baileyskage, donuts til lækre islagkager og flødeboller.
Jeg elsker vilde kager med forskellige smage og twists, men jeg elsker også simple kager, som denne chokoladekage. Det er en no fuss kage, som ikke kræver meget arbejde eller tid.
Tips til denne chokoladekage
Denne chokoladekage bliver faktisk kun endnu bedre, hvis den for lov til at stå til dagen efter (enten i en pose eller lufttæt beholder).
Du kan tilføje lidt hakket chokolade til opskriften.
1-2 tsk kanel vil også være rigtig lækkert i.
I stedet for glasur, så vil en smørcreme eller en ganache også være lækkert.
Husk at tjekke kagen med en kødnål i ny og næ, denne kage må endelig ikke få for meget, så bliver den kedelig (men det gør alle overbagte kager jo).
Lækker Og Simpel Chokoladekage Med Chokoladeglasur
Ingredienser
- 200 g mel
- 350 g sukker
- 5 spsk usødet kakaopulver
- 2 1/4 tsk bagepulver
- 3 æg
- 180 g smeltet smør
- 180 ml mælk
- En smule salt
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
- Gør en springform 28-30 cm i diameter klar med bagepapir,
- Rør mel, kakao, sukker og bagepulver sammen.
- I en anden skål røres æg, mælk og smør sammen.
- Hæld mælkeblandingen i den tørre blanding og rør det hele godt sammen.
- Tilføj en lille smule salt og rør det i.
- Kom dejen i springformen og bag nu kagen i 32-38 minutter (det kommer an på din ovn). Tjek den med en kødnål engang i mellem.
- Lad den nu køle i 1 time før du tager den ud af formen.
- Rør en glasur af af cirka 6 dele flormelis og 1 del kakao med vand, indtil du har den ønskede konsistens.
- Kom glasuren på og så er kagen klar til servering.
- Velbekomme.
Noter
Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere 😀 ) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.
Jeg er desuden også at finde på Pinterest, hvor jeg dagligt deler masser af billeder fra bloggen. Pinterest er en side (eller gratis app til mobilen), hvor man kan gemme billeder og opskrifter på sine egne opslagstavler, så man altid kan finde opskrifterne igen. Det er så smart!