Kroketter Med Confiteret And – Kartoffelkroketter Med And

Kroketter Med Confiteret And – Kartoffelkroketter Med And

Sprøde kroketter med confiteret and er altid et hit! Disse kartoffelkroketter er virkelig lækre og serveret med en nem og god dip. Den opskrift giver 30 lækre kroketter og så er de rigtig nemme at lave.

Jeg anvender i dag confiteret and købt på dåse og man skal endelig ikke undervudere confiteret and fra dåse. Det smager fantastisk. Du skal blot huske at komme hele dåsen i letkogende vand først, så fedtet smelter før du åbner dåsen og tager andelårerne ud, men alt dette er beskrevet i opskriften.

Hvis du ønsker at bruge portionen af andekødet til mere end én opskrift, så kan jeg anbefale disse forårsruller med and.

Søger du andre opskrifter på snacks, så kan du finde alle mine opskrifter lige HER.

Hvis du gemmer andefedtet, så kan du f.eks. bruge det til disse sprøde kartofler.

Tips til disse kroketter

Du kan servere lige den dip du ønsker til disse kroketter, men jeg synes det valgte dip går rigtig godt med både and og kartoffel.

Du kan krydre mosen med andre krydderier end salt og peber.

Det er vigtigt at du ikke bruger mere end den angivne mængde smør og æg. Jo vådere mosen er, desto sværere bliver det at forme kroketterne.

Kroketterne kan nemt laves helt færdige og hvis de ikke spises alle sammen, så kan de gemmes i køleskabet og lunes i ovnen senere.

Kroketter Med Confiteret And - Kartoffelkroketter Med AndKroketter Med Confiteret And - Kartoffelkroketter Med AndKroketter Med Confiteret And - Kartoffelkroketter Med And

Kroketter Med Confiteret And - Kartoffelkroketter Med And

En fantastisk lille snack eller idé til et tapasbord. 

Ret Kroket, Snack
Keyword Andekroketter, Andelår, Kartoffelkroketter
Forb. tid 40 minutter
Tilb. tid 5 minutter
Køl 1 time
Samlet tid 45 minutter
Antal 30 stk

Ingredienser

Til at rulle kroketterne i:

Andet

  • Olie til friture

Dip

Sådan gør du

  1. Hvis du bruger en dåse confiteret and som jeg, så skal du først komme dåsen i letkogende vand i 10 minutter, så fedtet smelter og det er til at få andelårene op ad dåsen uden fedtet hænger ved. 

  2. Åben så dåsen, men pas på fedtet. Det kan godt komme ud pga trykket. Du kan vælge at bruge kødet nu, men jeg valgte at give andelårerne 15 min ved 180 grader varmluft og pillede herefter kødet fra benene og rykkede kødet i mindre stykker. 

  3. Husk at gemme fedtet i en beholder i køleskabet (det kan blandt andet bruges til disse sprøde kartofler).

  4. Jeg tog 150 gram af andekødet til denne opskrift, men du kan sagtens komme mere i disse kroketter. 

  5. Skræl bagekartoflerne og skær dem i mindre stykker og kog indtil møre i saltet vand. 

  6. Hæld vandet fra kartoflerne og mos dem med smør, salt og peber. 

  7. Rør andekødet i.

  8. Rør nu 1 æg og 4 spsk mel i. 

  9. Kom mikset i køleskabet i 1 time, så bliver det nemmere at forme til kugler. 

  10. Imens laves dippen. 

  11. Hak løg og purløg, og rør det med creme fraiche og mayonnaise. 

  12. Smag dippen til med salt og peber.

  13. Kom vand i, indtil ønsket konsistens. 

  14. Gør 3 skåle klar. En med 3 letpiskede æg, en med mel og den sidste med panko.

  15. Form 30 kroketter / kugler af kartoffelmosen.

  16. Rul dem først i mel, så rulles de i æg og herefter i panko. 

  17. De skal nu friteres i 180 grader varm olie, indtil de er gyldne. 

  18. Lad dem herefter dryppe af og så er de klar til at blive serveret med dip til. 

  19. Velbekomme. 

Opskriftsnoter

Jeg brugte en dåse confiteret and på 1240 g. Den indeholder cirka 400-450 g and efter fedt og ben er sorteret fra. Jeg brugte 150 gram and i denne opskrifter og det sidste kød brugte jeg til disse forårsruller

Husk at gemme fedtet, da det kan bruges til disse sprøde kartofler

Jeg er også at finde på de sociale medier:

Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere 😀 ) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.

Min Instagram

Jeg er desuden også at finde på Pinterest, hvor jeg dagligt deler masser af billeder fra bloggen. Pinterest er en side (eller gratis app til mobilen), hvor man kan gemme billeder og opskrifter på sine egne opslagstavler, så man altid kan finde opskrifterne igen. Det er så smart!

Kroketter Med Confiteret And - Kartoffelkroketter Med AndKroketter Med Confiteret And - Kartoffelkroketter Med AndKroketter Med Confiteret And - Kartoffelkroketter Med And



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *