Varm kartoffelsalat

Varm kartoffelsalat er en rigtig klassisker, så her får du min version – den er lidt anderledes end den du kender, men den er så god!

Hjemmelavet varm kartoffelsalat passer både til hverdag, weekend og arrangementer. Brug den f.eks. til buffet, sommerbordet, tilbehør til grillmaden eller til en lækker frikadelle.

Jeg ville gerne pifte kartoffelsalaten lidt op, så jeg bruger bearnaiseessens og citronsaft – og det passer så godt sammen med kartoflerne! Så bruger jeg også skarlotteløg, så går godt sammen med essensen.

Prøv også kartoffelsalat med bearnaisedressing

Varm kartoffelsalat

Varm kartoffelsalat

Ingen bedømmelser endnu
Print Bedøm Pin
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 15 minutter
Samlet tid: 30 minutter
Antal pers.: 6 personer

Ingredienser

  • 1200 g små kartofler renset godt
  • 2-3 skalotteløg jeg brugte 2, da de var store
  • 2 bundt purløg
  • 100 g smør
  • tsk bearnaiseessens
  • 2 tsk citronsaft
  • tsk sukker
  • salt
  • peber

Sådan gør du

  • Kog kartoflerne hele i saltet vand, indtil de er færdige. Lad dem dryppe af i et dørslag.
  • Imens kartoflerne koger, så hakkes skalotteløg og purløg.
  • Kom skalotteløg i en lille kasserolle sammen med smør og lad smør smelte og løgene tilberede let – men smør og løg skal ikke tage farve.
  • Tag kasserollen af varmen og rør bearnaiseessens, citronsaft og sukker i. Smag til med salt og peber – husk at kartoflerne tager noget af smagen.
  • Skær kartoflerne i 2-4 stykker alt efter hvor store de er. Kom dem i en stor skål og vend med smørmikset og purløg.
  • Så er kartoffelsalaten klar til servering. Velbekomme.

Video

Tips til opskriften

Der er nok til 6 personer i opskriften og den kan og strækkes til 7-8 personer, hvis der også er en god salat til maden udover kød og evt. lidt lækkert brød.

Du kan bruge rødløg eller almindelig løg i stedet for skalotteløg. Sukker kan undlades, men det er med til at give lidt balance til syren fra essens og citronsaft. I stedet for purløg, så kan du også bruge frisk persille eller friske gulerodstoppe.

Kartoffelsalaten kan fint holde sig 3-4 dage på køl og lun den så i mikroovnen eller i en fad i ovnen – men dæk fadet til med f.eks. sølvpapir eller andet, da retten ikke skal tage farve og vend mikset godt rundt før servering.

Varm kartoffelsalat

Følg endelig med på de sociale medier, hvor jeg deler en masse lækkerier. Du kan finde mig på Instagram og Facebook.

0 kommentarer

Tilføj en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering