Hjemmelavet Romesco Sauce – Herlig Sauce Lavet På Bagte Peberfrugter

Hjemmelavet romesco sauce er en sauce, som jeg elsker til brød! Den kan også nydes med pasta, til kød eller som dip. Det kræver ikke meget arbejde og så smager den bare herligt.
Mangler du idéer til andre retter med peberfrugt, så har jeg alle mine opskrifter med peberfrugt lige HER. Der er blandt andet kartoffelsalat med bagte peberfrugter, tærte, suppe, pastaretter og lækre salater.
Peberfrugter er noget, som jeg virkelig elsker! Jeg kunne spise bagte peberfrugter med hvidløg på brød hver eneste dag. Jeg elsker det! I dag bliver de dog blendet til en herlig sauce, som er fyldt med smag med få ingredienser.
Tips til romesco sauce
I stedet for at riste mandlerne på panden så kan de også ristes i ovnen.
I stedet for cherrytomater, så kan du også bruge almindelige tomater.
Ønsker du at give saucen lidt mere pift, så kan du tilføje friske urter – f.eks. basilikum.
Hjemmelavet Romesco Sauce - Herlig Sauce Lavet På Bagte Peberfrugter
Ingredienser
- 4 røde peberfrugter
- 250 g cherrytomater
- 4 fed hvidløg
- Lidt olie
- Salt
- 100 g mandler
- 1 spsk citronsaft
- 1 dl smagsneutral olie
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
- Skær peberfrugterne ud i 4 kvarte hver og placer dem alle med skindsiden op ad på en bageplade.
- Bag dem i 30 minutter.
- Imens skæres tomaterne i halve og lægges i en fad med de 4 fed hvidløg uden skal og så drysses de med lidt olie og salt.
- Når peberfrugterne har fået 10 minutter så stilles tomaterne ind på en plade under peberfrugterne.
- Efter 20 minutter har peberfrugterne fået 30 minutter og skindet er sort og tomaterne er dejlig bløde.
- Tag begge plader uden af ovnen.
- Rist mandlerne på en tør pande.
- Pil det sorte skind af alle peberfrugtstykkerne.
- Kom peberfrugterne uden skind og fadet med tomater og hvidløg (og saft) op i en blender eller i en foodprocessor.
- Tilføj mandler og citron.
- Blend saucen godt.
- Kom godt med salt i og kør igen.
- Tilføj nu 1 dl olie lidt ad gangen i mens maskinen kører.
- Smag saucen til med evt mere salt og citronsaft.
- Nu er saucen klar til servering.
- Velbekomme.
Noter
Jeg er også at finde på de sociale medier:
Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere 😀 ) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.
Jeg er desuden også at finde på Pinterest, hvor jeg dagligt deler masser af billeder fra bloggen. Pinterest er en side (eller gratis app til mobilen), hvor man kan gemme billeder og opskrifter på sine egne opslagstavler, så man altid kan finde opskrifterne igen. Det er så smart!
Hvorlænge kan den holde sig på køl? Ser så lækkert ud <3
Cirka 4-5 dage 😀
Hejsa!
Hvilken olie er bedst at bruge? Der står bare olie? 🙂
Jeg er glad for raps eller solsikke 😀