Chokolade Dyppet Jordbær Blondies

Chokolade Dyppet Jordbær Blondies

Vildt lækre blondies!

9 pæne stykker
Du skal bruge:
140 gram hvid chokolade
125 gram smør
90 gram mel
210 gram sukker
½ tsk salt
2 æg + 1 ekstra æggeblomme

Masser af jordbær
400 gram mørk chokolade
200 ml fløde

Sådan gør du:

Se hvordan jeg laver dem på youtube lige HER

Tænd ovnen på 160 grader varmluft eller 180 alm.

Smelt smør i en gryde og kom sukkeret i. Når det bobler en smule tages gryden af varmen (se evt min video) og de 140 gram chokolade tilføjes. Rør til alt chokoladen er smeltet.
Kom så æggene + den ekstra æggeblomme i og rør godt. Kom så mel og salt i. Rør til alt er blandet godt.

Kom bagepapir i en brownieform (20×20cm) og hæld kagedejen deri. Bag så kagen i 30-35 minutter (husk at holde øje med den, da det er vigtigt at den ikke får for meget!) Prik i den med en kniv eller en tandstik og hvis kniven kommer ren ud, så er den færdig. Lad den køle helt ned i køleskabet.

Lav en chokoladeganache ved at varme fløde og mørk chokolade i mikroovnen eller over vandbad. Hvis du anvender mikroovnen, så giv blandingen 20 sek ad gangen og rør i den og bliv ved med 20 sekunder og omrøring indtil det er smeltet sammen, men pas på det ikke bliver for varmt!

Fordel en smule af ganachen over kagen og fordel en masse jordbær ovenpå. Dæk herefter jordbærene med ganache.

Stil kagen i køleskabet i mindst 2 timer indtil ganachen har sat sig. Skær herefter kagen ud i 9 pæne stykker.

Velbekomme!



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *