Chokolade Cheesecake Dip

En virkelig lækker og frisk sommer dessert! En chokolade chesecake dip til at dyppe frisk frugt i, mums 😀
I denne opskrift skal du bruge:
Digestive kiks
Frisk frugt
125 gram god mælkechokolade
100 ml fløde
75 gram sukker
200 gram flødeost
Sådan laves det:
Hvis du vil se mig lave det hele på video kan du se min YouTube video HER
Blend digestive kiks indtil de har en konsistens, som sand. Kom det i en serveringsskål.
Smelt mælkechokolade i mikroovnen 10-15 sekunder ad gangen og tag den ud og rør i den og stil den derefter tilbage i mikroovnen. Bliv ved med dette indtil chokoladen er smeltet (det tager 45-60 sekunder i alt, men den må ikke blive for varm!)
Pisk fløden stiv og pisk herefter sukker, flødeost og chokolade i og pisk indtil du har en lækker og cremet dip.
Kom i en skål og server sammen med de knuste kiks og frisk frugt. Dyp frugten i cheesecake dippen og dyp derefter i kiks. Det er så lækkert!