Fudgy Chokolade Og Mandel Toffee Kage

Fudgy Chokolade Og Mandel Toffee Kage

Helt igennem smækker lækker chokolade og mandel toffee kage! Det er en skøn dessert og den er rigtig nem at lave. Server den med lidt is på toppen og evt noget hjemmelavet chokoladesirup! Og nu det er så fantastisk vejr og der er danske jordbær, så server gerne friske bær til!

Chokolade er en af de ting, som jeg virkelig ikke kan holde mig fra. Jeg ELSKER chokolade! Jeg hører også til den gruppe, som synes at chips og chokolade går fantastisk godt sammen. Har du prøvet mine chokolade trøfler med saltede chips? Det burde du! Ja, måske lyder kombinationen ikke lækker, men jeg lover dig at de smager himmelsk! Som i virkelig HIMMELSK!

22 cm springform

Du skal bruge:

110 gram smør skåret i tern
200 gram sukker
75 gram mandler groft hakket i en minihakker
60 gram smeltet mørk chokolade
2 æg
4 spsk mel
1/4 tsk salt

Server evt med is, chokoladesirup og friske bær.

Min opskrift på chokolade gelato finder du her

Min opskrift på chokoladesirup finder du her

Sådan laves den:

Tænd ovnen på 160 grader varmluft og gør en springform klar med bagepapir

Pisk sukker og smør sammen.

Så kommes æg i og der piskes igen.

Bland den smeltede chokolade i.

Rør mel og salt i.

Sidst men ikke mindst, så skal de hakkede mandler blandes i.

Kom dejen i springformen og bag kagen i ovnen i 20-25 minutter.

Du kan ikke tjekke kagen med en tandstik eller kniv, da konsistensen skal være fudgy/toffee agtig, så den skal være blød. Den skal dog være fast nok til at man kan skære et stykke 😉

Lad den køle i 30-60 minutter.

Den kan serveres lun eller stilles i køleskabet og serveres senere – den kan også fryses.

Server gerne med is, chokoladesirup og friske bær.

Velbekomme 🙂

Vil du gerne være sikker på at vide, når jeg har en ny opskrift på bloggen? Så kan du følge min madblog på Facebook lige her.

Jeg lægger også ind i mellem mini videoer op af mine retter, så du nemt kan se om opskriften er noget for dig 🙂 Det ville gøre mig så glad, hvis du vil følge med på siden!

Jeg har desuden også lige oprettet en gruppe på Facebook dedikeret til min blog her, hvor jeg vil dele hver gang der kommer noget nyt på bloggen, jeg vil også dele videoer jeg laver i køkkenet og I er mere end velkommen til at spørge løs derinde, hvis I har spørgsmål til mine opskrifter! I er mere end hjertelig velkommen derinde – gruppen er lige HER. 

Jeg er også at finde på Instagram 🙂

Mangler du endnu mere mad inspiration? Så kan jeg anbefale at bruge Pinterest! Du er mere end velkommen til at følge mig derinde :-).



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *