Salat med gulerødder og fetacreme

Salat med gulerødder og fetacreme. En hit hos både gæster og til aftensmaden i hverdagen, når det skal være ekstra lækkert.

Den lækre salat passer f.eks. til helstegt kylling, fyldt svinemørbrad, grillet kød i sommeren – eller til en god flæskesteg. Jeg nyder at kunne sætte en lidt anderledes salat på bordet, som kan byde på lidt af det hele. Sødme fra gulerødder og honning, salt og creme fra fetaen, det bitre fra valnødder og syren fra granatæblekernerne. En skøn salat de fleste vil elske.

Jeg dryser med lidt persille for lidt farve, men det kan sagtens undlades eller udskiftes med andre skønne urter.

Prøv også salat med bagte søde kartofler og gulerøder med feta.

Salat med gulerødder og fetacreme

Salat med gulerødder og fetacreme

Ingen bedømmelser endnu
Print Bedøm Pin
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 40 minutter
Samlet tid: 55 minutter
Antal pers.: 4 personer

Ingredienser

Ovnbagte gulerødder

  • 600 g små gulerødder orangerødder – snack gulerødder
  • olie
  • timian
  • salt
  • peber
  • citronsaft

Fetacreme

  • 250 g Puck

Valnødder med honning

Andet

  • 50 g rucola
  • ¼ granatæble så granatæblekerner
  • lidt persille til pynt – kan undlades

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 180 varmluft.
  • Vend gulerødderne med lidt olie, salt, peber og timian på en bageplade og bag dem i cirka 35-40 minutter.
  • Imens de bager så hakkes valnødder og rødløg og vendes med honning. Når det har stået i 10-15 minutter, så vil honningen begynde at trække lidt væske ud af rødløgene. Dette gør ingenting, men når mikset bruges, så lad gerne noget af væske blive tilbage.
  • Så gøres granatæblekerner klar. Puckost blendes til en fetacreme i en minihakker, så den er cremet og lækker.
  • På et fad smøres fetacremen ud på, fordel halvdelen af valnøddemikset, så salatblade og top herefter med gulerødderne, det sidste valnøddemiks, granatæblekerner og lidt persille. Velbekomme.

Noter

Skal salaten ikke nydes med det samme, så lad gulerødderne køle før salaten samles ellers vil salatbladene blive lidt trist. 

Video

Tips til opskriften

Salaten her passer til 4 personer – kan dog fint strækkes til 6 hvis det er en menu, hvor der også serveres andet tilbehør.

Jeg bruger valnødder, da det passer så godt sammen med honningen og den bitre tone. Men er der allergi for valnødder eller bryder du dig ikke om valnødder, så kan du udskiftes dem med f.eks. ristede hasselnødder eller ristede græskarkerner eller ristede pinjekerner. Bruger du kerner så nøjes med 40 g.

Gulerødderne kan også laves i en airfryer ved samme grader og vend dem nogle gange undervejs, da de vil ligge lidt ovenpå hinanden i airfryeren.

Salaten kan godt nydes dagen efter, men grundet honningen, så kan mikset væske en smule og salatbladene kan godt blive lidt grimme – men resterne vil stadig smage skønt. Skal salaten bruges til gæster, så kan du forberede gulerødderne dagen før – men vent med at lave valnøddemikset.

Salat med gulerødder og fetacreme

Følg endelig med på de sociale medier, hvor jeg deler en masse lækkerier. Du kan finde mig på Instagram og Facebook.

0 kommentarer

Tilføj en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering