Aspargessalat med prosciutto

Aspargessalat med prosciutto og feta er et kæmpe hit! Vi elsker salaten og den kan bruges som tilbehør til så meget forskelligt.

Grønne asparges er kun i sæson omkring maj og juni i Danmark, men ofte kan asparges skaffes i supermarkederne året rundt. Hvis du gerne vil spise efter sæson, så er denne salat perfekt tilbehør til grillmaden sammen med en kartoffelsalat eller pastasalat og lidt brød i den tidlige sommer og sene forår. Ellers så er salaten også fantastisk til gryderetter og varme pastaretter.

Aspargessalat med prosicutto laver jeg med prosciutto, da jeg synes det smager så godt og så er det også lidt nemmere at vikle om asparges end serrano kan være. Jeg bager asparges med skinken, da det giver så skøn en smag og asparges har stadig lidt knas i sig. Så serverer jeg salaten med tomatsalat, feta og pinjekerner, fordi det smager så fantastisk sammen.

Prøv også aspargessalat med quinoa

Aspargessalat med prosciutto

Aspargessalat med prosciutto

Ingen bedømmelser endnu
Print Bedøm Pin
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 10 minutter
Samlet tid: 30 minutter
Antal pers.: 4 personer

Ingredienser

  • 300 g cherry tomater
  • 1 lille rødløg
  • ¼ bundt persille
  • salt
  • peber
  • citronsaft
  • 30 g pinjekerner
  • 250 g grønne asparges husk at skære bunden af før de bruges
  • 70 g proscuitto
  • 200-300 g Puck hvidost eller ægte feta
  • flagesalt
  • 50 g rucola

Sådan gør du

  • Se gerne min nemme video lidt længere nede.
  • Skær cherrytomater i kvarte, hak rødløg og persille fint. Rør alle 3 ingredienser sammen i en skål og smag mikset til med salt, peber og citronsaft. Dette miks laves først, da tomaterne har godt af at trække lidt.
  • Rist pinjekerner på en tør pande, indtil de er gyldne.
  • Tænd ovnen på 180 grader varmluft og kom bagepapir på en bageplade.
  • Halvér prosciuttoskiverne på langs og vikl hver halve skive om 2 asparges. Kom dem på en bageplade.
  • Top dem alle med lidt peber og bag dem i ovnen i 10 minutter. Drys dem så med flagesalt.
  • Imens asparges bager, så skæres osten ud i tern.
  • Fordel rucola ud på et fad. Top med tomatmikset – lad væsken i bunden blive tilbage i skålen. Fordel osten, så asparges og til sidst pinjekerner. Så er salaten klar. Velbekomme.

Video

Tips til opskriften

Der er til 4 personer i opskriften, hvis det er den eneste salat. Men serveres den sammen med anden salat ved siden af, så kan den nemt strækkes til 6-8 personer.

I stedet for asparges, så kan du også bruge Bimi broccoli – broccolini. Det er en aspargesligende broccoli, som også smager så godt med prosciutto. Du kan evt. lave halv broccolini og halv asparges, hvis du skal lave dobbelt portion til mange personer eller til buffet.

Salaten kan sagtens holde et par dage i køleskabet, men rucolaen vil begynde at falde lidt sammen allerede på dag 2. Den smager dog stadig skønt. Du kan også bruge f.eks. hakket hjertesalat eller romaine, så holder salaten sig fint sprød i flere dage – men rucolaens smagen er min favorit til denne salat.

Aspargessalat med prosciutto

Følg endelig med på de sociale medier, hvor jeg deler en masse lækkerier. Du kan finde mig på Instagram og Facebook.

0 kommentarer

Tilføj en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering