Rudbrødstærte med tunmousse er den perfekte forret til f.eks. nytår, julefrokost, en del af buffeten eller forretten til ethvert arrangement. Den er rigtig nem at lave. Du skal blot lave en nem rugbrødstærtebund og så en tunmousse og så skal den bare sætte sig på køl. Jeg viser dig her, hvordan jeg laver den.
Forret med tun
Forretter med tun er altid et hit. Jeg har både lavet tunmousse”cheesecake“, spinatroulade med tun, butterdejshapsere med tun, tunmousse i fiskeform og mini rugbrødstærter med tun. Jeg håber altid, at der er rester, når jeg har lavet en forret med tun, da jeg bare elsker det. Men det er der desværre sjældent – det gør dog heller ikke noget. Det varmer, når gæsterne er glade for maden.
Tunmousse rugbrødstærte
Ingredienser
Tunmouse
- 3 dåser tun i olie eller vand cirka 300 g drænet vægt
- 400 g flødeost naturel
- 1 dl creme fraiche 18%
- 1 dl fløde
- 3 blade husblas
- citronsaft
- salt
- peber
- ½ agurk
- 1 stor bakke karse
Sådan gør du
- Blend rugbrød og mel sammen i en minihakker eller foodprocessor, indtil det er fint – se evt. min video længere nede.
- Kom mikset i en skål og smuldr sammen med det kolde smør. Ælt så ægget i, indtil du har en dej, som hænger sammen. Pak den ind i film og kom dejen på køl i 30 minutter.
- Tænd ovnen på 180 varmluft.
- Kom lidt mel på bordet og rul dejen ud. Kom dejen i en stor tærteform – min er 26 cm. Mindre kan også bruges, men så kan du ske at have noget tunmousse tilbage – det kan nydes i en sandwich eller på en rugbrød.
- Skær det overskydende dej fra. Krøl et stykke bagepapir og kom i tærteformen og fyld så med f.eks. bageperler, ris, bønner eller andet til blindbagning.
- Bag tærtedejen i 15 minutter. så fjernes bagepapiret med fyldet og tærtedejen bages nu i yderligere 20 minutter, eller indtil den er fin gylden.
- Lad nu tærtedejen køle i køleskabet (behold den i formen). Imens laves tunmoussen. Se evt.min video længere nede.
- Kom husblas i koldt vand.
- Rør tun, creme fraiche og flødeost sammen. Smag mikset godt til med citron, salt og peber – husk der skal fløde i, så giv det et lille nøk ekstra.
- Dryp husblas af og kom i en gryde med fløden. Lun ved lav varme, indtil husblas er helt opløst – det må ikke blive for varmt. Pisk mikset i tunmikset.
- Fordel tunmoussen i tærtedejen og stil tærten på køl i 3 timer – eller indtil den skal bruges.
- Pynt med masser af karse, så er den klar. Velbekomme.
Noter
Video
Tips til tærte med tun
Hele tærten med tun kan sagtens laves dagen før. Men kom den gerne i en beholder eller forsigtigt i en pose, så den ikke tager smag fra andet i køleskabet.
Tærten er meget nem at løfte ud af formen, når moussen med tun har sat sig i køleskabet. Jeg vipper blot forsigtigt en smørkniv eller andet ned langs siden og hjælper så med hånden med at tage den helt ud af formen.
Servering af tærten med rugbrød
Tærten er lækker i sig selv, men jeg anbefaler noget lækkert brød til eller rugbrød. Skal tærten serveres som forret, så servér et stykke med et par salatblade eller agurkeskiver til og stil noget brød på bordet med smør til.
Skal tærten bruges som en frokostservering, så servér tærten med en god salat til og noget rugbrød og brød til. Skal frokosten piftes ekstra op, så kan du også lave en skål dildressing til.
0 kommentarer