Rodfrugter i ovn er godt tilbehør til frikadeller, steg, grillet kød og meget andet samt en skøn salat og en sovs eller kold dressing.
Lækre rodfrugter i ovn med feta og honning er perfekt tilbehør til stort set hvad som helst. Brug dem til flæskesteg, farsbrød, en god bøf, grillet kylling eller noget helt andet og servér en god salat til og en varm sovs eller kold dressing – så har du et hit! Brug de ovnbagte rodfrugter i hverdagen eller weekenden – de vil være et hit hos gæsterne.
Jeg bruger et miks af kartofler, gulerødder, rødbede og pastinak. Kartoflerne mætter lidt mere, gulerødderne tilfører sødme, pastinakker smager bare skønt og rødbeder passer godt sammen med fetaen og honningen.
Prøv også bagte søde kartofler med feta, honning og valnødder.
Ingredienser
- 1 kg rodfrugter – jeg bruger kartofler, pastinak, gulerødder og rødbede. persillerod er også lækkert.
- olivenolie
- salt
- peber
- frisk timian
- 2-3 spsk akaciehonning
- citronsaft
- flagesalt
- 50-100 g smuldret feta
Sådan gør du
- Se evt. min nemme video lidt længere nede.
- Tænd ovnen på 180 varmluft.
- Rens dine grøntsager og skær i passende stykker. Bruger du rødbede, så hold rødbede adskilt fra de andre grøntsager.
- Bruger du det helt friske timian med bløde stilke, så kan du hakke det hele og bruger. Bruger du "træagtig" timian, så ryk da bladene af og brug kun dem.
- Vend grøntsager, minus rødbede, med lidt olie og kom dem ud på et fad. Tilføj så rødbede rundt omkring i fadet og kom lidt olie på de stykker.
- Drys salt, peber og timian på rodfrugterne og bag dem i ovnen i 20-25 minutter.
- Tag dem ud og kom lidt honning ovenpå og bag rodfrugterne i 20-30 minutter yderligere.
- Top de færdige grøntsager med lidt citronsaft, flagesalt og smuldr feta over. Slut evt. med frisk timian for en grønt look. Velbekomme.
Video
Tips til opskrift
I opskriften er der rodfrugter nok til 4 personer – men du kan nemt gange opskriften op og bare bagte grøntsagerne på en hel bageplade i ovnen.
Rødbede farver en del – så pas på, når de skrælles og skæres ud. Jeg vender de andre rodfrugter sammen først med olie før jeg kommer rødbederne i fadet og tilføjet lidt olie ovenpå dem, så smitter farven nemlig ikke af på alle rodfrugter. Du kan også bruge persillerod eller knoldselleri i opskriften.
Rodfrugter kan bruges med det samme eller serveres kolde som en del af en salat. De kan fint holde 3-4 dage i køleskabet.
Følg endelig med på de sociale medier, hvor jeg deler en masse lækkerier. Du kan finde mig på Instagram og Facebook.
0 kommentarer