Søde kartofler med honning, valnødder og feta

Søde kartofler serveret med et miks af honning, valnødder og rødløg og til sidst med smuldret feta på toppen. Rigtig lækkert tilbehør til aftensmaden eller buffetbordet. Jeg valgte faktisk at lave dem som en ekstra ting ved julebordet i år og de storhittede! De vil også være fantastiske til nytårsmenuen.

Søde kartofler i skiver med honning og feta

Bagte skiver af søde kartofler med timian, salt og peber serveret med et miks af valnødder, rødløg og honning og til sidst toppet med feta og persille – det smager bare himmelsk! Jeg serverer lidt grønt under, men det er selvfølgelig valgfrit.

Prøv også salat med bagte søde kartofler og gulerødder med fetacreme

Søde kartofler med honning, valnødder og feta

Søde kartofler med honning, valnødder og feta

Opskrift på søde kartofler toppet med honning, valnødder, rødløg og feta. Serveret på rucola og grønt. Nydes som lækkert tilbehør eller let forret med brød til.
5 fra 1 stemme
Print Bedøm Pin
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 40 minutter
Samlet tid: 55 minutter
Antal pers.: 4 personer

Ingredienser

  • 2 store søde kartofler eller 4-6 mindre
  • olie
  • salt
  • peber
  • timian

Topping

  • 1 lille rødløg
  • 50 g valnødder
  • 3 spsk akaciehonning

Servering

  • 200 g feta
  • persille til servering
  • 50 g rucola og/eller andre salatblade
  • citronsaft
  • flagesalt til servering

Sådan gør du

  • Se gerne min nemme video lidt længere nede.
  • Hak rødløg og valnødder og vend begge dele sammen med honning.
  • Tænd ovnen på 190 varmluft og kom bagepapir på en bageplade.
  • Skræl de søde kartofler og skære dem i 1½ cm tykke skiver – er de søde kartofler meget brede, så kan de deles, så en skive er to halvmåner. Se evt. min video længere nede.
  • Fordel de søde kartofler på bagepladen og top med lidt olie og godt med salt, peber og timian. Bag skiverne i ovnen i cirka 40 minutter, eller indtil de begynder at få farve og er gennembagte.
  • Smuldr fetaen og hak persille.
  • Kom rucola ud på et fad og fordel kartoffelskiverne (de kan bruges både varme eller helt afkølet). Dryp lidt citronsaft på kartoflerne.
  • Fordel valnøddemikset på dem, men der vil være dannet en del væske i skålen, så sørg så vidt muligt at undgå at få væsken med, fordel feta og drys med persille og flagesalt. Velbekomme.

Noter

Kan holde sig 3-4 dage på køl, men med rucolaen er retten bedst serveret på dagen eller senest dagen efter. 

Video

Tips til opskriften

Jeg serverer lidt blandet grønne salatblade under kartoflerne, det er dog valgfrit. Der er lidt rucola i blandt og rucola holder sig ikke pænt mere end én dag. Men andre salatblade og selve kartoflerne med topping kan sagtens holde 3-4 dage i køleskabet.

Skal du lave retten til gæster?

Så kan kartoffelskiverne laves dagen før, fetaen kan smuldres og gøres klar, rødløg kan hakkes (men pak løgene godt ind, da det kan give en lugt i køleskabet) og valnødder kan hakkes og opbevares i en bøtte på køkkenbordet. Honningmikset kan laves et par timer før og stå på køkkenbordet og trække og selve retten med alt kan sagtens laves nogle timer i forvejen (efter honningmikset har trukket).

Søde kartofler med honning, valnødder og feta

Følg endelig med på de sociale medier, hvor jeg deler en masse lækkerier. Du kan finde mig på Instagram og Facebook.

1 Kommentar

  1. 5 stars
    Denne opskrift kan varmt anbefales – smager fantastisk🤗😍😍

    Svar
5 from 1 vote

Tilføj en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering