Nudelsalat med kylling og lækre grøntsager. Denne nudelsalat nydes bedst kold – den kan dog også sagtens nydes lun hvis kylling serveres med det samme og nudlerne vendes varme i salaten.
Du kan sagtens bruge andre grøntsager til salaten – det her er den perfekte tømkøleskabet salat. Jeg bruger brede risnudler – de kræver en tur i et asiatisk supermarked eller en handletur online. Du kan dog sagtens bruge andre risnudler – men deres tilberedning er anderledes og nogle nudler fylder mere, så det er ikke sikkert, at du så skal bruge alle 400 g.
Det er vigtigt at kyllingestykkerne får godt med friksk kværnet peber, da det er krydderiet på dem og det smager så godt.
Prøv også stegte nudler.
Opskrift på nudelsalat med kylling
Nudelsalat med kylling
Ingredienser
Nudler
- 400 g brede risnudler mine er 1 cm i bredden – de hedder enten 10 mm eller XL, når de købes online eller i asiatiske supermarkeder
- 200 g spidskål
- 1 bundt forårsløg
- 1 agurk
- 150 g bønnespirer
- 130 g saltede peanuts
- 3 spsk limesaft
- 6 spsk maggi en slags soya/smagsforstærker – kaldes blandt andet arome, würze eller przyprawa
- 2 spsk thin soy jeg bruger den fra healthy boy brand
- 1 spsk oystersauce
- 3 spsk brun farin
Sådan gør du
- Se gerne min nemme how to video længere nede.
- Først til nudlerne – dette er den fremgangsmåde, som jeg bruger til de nævnte nudler. Bruger du mindre nudler, så er tilberedningen ikke så lang og bruger du ægnudler, så skal nudlerne koges.
- Til brede risnudler kommes vand i en stor gryde og lad vandet komme op og koge.
- Så kommes nudlerne i og så snart vandet koger igen, så slukkes der for varmen. Jeg lad nudlerne trække i det varme vand i cirka 10 minutter eller, indtil de er færdige. Rør gerne lidt i dem ind i mellem, så de skilles ad.
- De færdige nudler skal i en si og skylles lidt.
- Imens nudler tilberedes så udbenes kyllingoverlårerne. De kan også købes udbenet, men så er de uden skind – og sprødt skind er bare lækkert.
- Kom godt med salt og masser af friskværnet peber på kyllingestykkerne på begge sider.
- Steg dem først med skindsiden nedad på en varm pande med lidt olie, når skindet har fået god farve, så vendes de og skru en smule ned for varmen.
- Lad kyllingestykkerne hvile i 5-10 minutter før de skæres ud i tynde skiver.
- Skær agurk ud i tynde strimler, snit spidskål og hak forårsløg.
- Hak peanuts groft.
- Rør maggi, thin soy, limesaft, brun farin og oystersauce sammen.
- Kom agurk, spidskål, forårsløg, bønnespirer, peanuts, nudler og den rørte sauce i en står skål og vend det hele forsigtigt sammen. Smag til – måske du synes den mangler mere lime? eller maggi? eller thin soy?
- Jeg lavede et lille fad til billeder med halvdelen af nudelsalaten og kyllingen ovenpå for at få et pænt billede. Men jeg anbefaler bare at sprede strimlerne over hele nudelsalaten og herefter lidt persille, evt. flere peanuts og lidt chiliolie på toppen.
- Så er salaten klar til servering.
- Velbekomme.
Noter
Tips til opskriften
Nudelsalaten kan fint holde et par dage og er også skøn i madpakken.
Sådan laver jeg nudelsalat

Min gruppe på Facebook hvor du er mere end velkommen til at dele billeder, hvis du laver en (eller flere) retter fra bloggen her. Du kan desuden også stille spørgsmål angående mine opskrifter og jeg deler selv billeder og nye og gamle opskrifter derinde. Så der vil altid være madinspiration at finde derinde.